Mange konsolgamere har gået og ventet på den opgraderede PS5. Rygter om dens udseende, specifikationer og salgsstart er kommet og gået på nettet. For ikke at tale om, hvad den kommer til at hedde. Men nu har en troværdig kilde lækket en dato for lanceringen, dvs. den officielle præsentation, vist os en skitse af, hvordan konsollen kommer til at se ud, og ikke mindst bekræftet, at den faktisk kommer til at hedde PS5 Pro.
Adidas x PS5… (no, just joking)
The wait is over!
It took me some time to finish the drawing,
Here is the final design of PS5 Pro with many other details including:
Announcement window
All Digital?
Included Controller#PS5Pro https://t.co/Egkav2XiV9— billbil-kun (@billbil_kun) August 29, 2024
Det drejer sig om @billbilbilkun, som har postet sit billede på X og som fortæller, at lanceringen vil finde sted i midten af september. Han har baseret udseendet på et billede, han har fået af emballagen, men af ophavsretlige årsager tør han ikke lægge det rigtige billede op. Vi må derfor nøjes med en skitse.
Designet ligner ikke overraskende PS5 Slim. Ophavsmanden til lækken kan dog ikke sige noget om, hvorvidt der vil være en optisk disklæser, eller om der kun vil være en digital version. Han afslører også, at der ikke kommer nogen nye controller, men at det bliver de samme gamle DualSense-controllere.
Kilde: Dealabs