TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

Nyhed

LG UltraGear: Rekordhurtig OLED-skærm med 4K

LG lancerer en 32-tommer OLED-skærm, der kan skifte mellem 4K ved 240 Hz og Full HD ved lynhurtige 480 Hz med et tryk på en knap.

Af / 27/11/2024 - 10:00
LG UltraGear: Rekordhurtig OLED-skærm med 4K

LG lancerer UltraGear 32GS95UV, en ny 32-tommer OLED-skærm, der er designet til at give e-sportsentusiaster og kræsne gamere større fleksibilitet. Ligesom sin forgænger har den såkaldt Dual-Hz, som giver brugerne mulighed for at skifte mellem to forskellige tilstande med et tryk på en knap.

Hurtig 4K eller lynhurtig Full HD – dit valg

I 4K-tilstand kører skærmen med en opløsning på 3.840 x 2.160 pixel og 240 Hz opdateringsfrekvens, mens Full HD-tilstand tilbyder 1.920 x 1.080 pixel og lynhurtige 480 Hz. Sidstnævnte er især rettet mod FPS-spil og andre titler, hvor en høj opdateringshastighed kan være afgørende.

Det er en teknologi, som begynder at få fodfæste i high-end-segmentet, bl.a. i Asus ROG Swift PG32UCDP (test kommer snart), en anden 32-tommer med en lignende funktion. Men også den 27-tommer store Sony Inzone M10S (test kommer snart), som tilbyder 480 Hz med en endnu højere opløsning (2.368 x 1.332 pixel).

LG ultragear-32gs95uv-b-09-2-3-ambient-back-light-image-d
(Foto: LG)

Lidt mere lys

Forskellene fra forgængeren, 32GS95UE, er, at lysstyrken på den nye LG-skærm er steget marginalt fra 250 til 275 nit, og en stander med flere justeringsmuligheder. Blandt andet kan skærmen nu drejes til stående format. Noget, der er fjernet på nyheden, er den såkaldte Pixel Sound, hvor hele billedpanelet også fungerer som højttaler. I stedet har den nye skærm almindelige højttalere på undersiden med DTS Virtual:X-lyd. Seriøse gamere bruger stadig et headset eller en soundbar.

Læs også Spektakulær gaming-skærm med QD-OLED Med 4K-opløsning og 32 tommers QD-OLED-panel er Samsung Odyssey OLED G8 ikke bare en fryd for gamere, men mestrer også kreativt arbejde. Det bedste fra begge verdener?

Lynhurtigt panel

OLED-panelet har en responstid på 0,03 millisekunder, hvilket sammen med G-SYNC Compatible og FreeSync Premium Pro skulle give en knivskarp spiloplevelse uden tearing. Den er også VESA DisplayHDR True Black 400-certificeret, hvilket garanterer dyb kontrast og lover livagtig HDR-gengivelse.

Annonce

Den nye model er en opgradering af sidste forårs UltraGear 32GS95UE og har en forbedret stander med større justeringsmuligheder. Standeren kan vippes fra -8 til +15 grader, drejes 30 grader til hver side og justeres i højden med 110 millimeter. Skærmen kan også drejes 90 grader med uret.

LG ultragear-32gs95uv-b-09-2-1-unity-hexagonal-design-d
(Foto: LG)

Tilslutninger

På tilslutningssiden finder vi to HDMI 2.1-porte og en DisplayPort 1.4. En USB 3.0-hub med to porte gør det nemt at tilslutte tilbehør. Der er også et hovedtelefonstik, som er certificeret til DTS Headphone:X.

Den omgivende ramme er knivskarp og næsten ikke synlig, og selve skærmen er behandlet med LG’s Anti-Glare & Low Reflection (AGLR)-belægning for at reducere refleksioner. På bagsiden er der Unity Hexagon Lightning, som giver brugeren mulighed for at tilpasse belysningen efter eget ønske.

LG UltraGear 32GS95UV: Pris og tilgængelighed

LG UltraGear 32GS95UV kommer i butikkerne i begyndelsen af 2025. Prisen for den nye model er endnu ikke blevet annonceret, men den bliver ikke billig: Forgængeren kostede knap 12.000 kroner, da den kom ud.

Mere info: lg.com

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vigtig opdatering af PlayStation Portal

Hackere bevarer iPod-spil

Spilcontroller med 1ms forsinkelse

Razer giver dig øretæver og r*vfuld

SteelSeries laver nu hørepropper

Sony OLED i professionel kvalitet

Gaming-nyheder fra Logitech

Endelig er PS5 Pro kommet

Første håndholdte spilkonsol del af gaming-orgie fra Acer

Concord flopper og lukker

Snart lanceres PS5 Pro

Samsung med 3D-gamingskærm ... uden briller!