TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Logitech G Cloud kommer endelig til Danmark

Logitechs håndholdte spilkonsol har længe kunnet købes i Nordamerika og Taiwan. Fra den 22. maj kan den også købes her.

Af / 16/05/2023 - 10:27
Logitech G Cloud kommer endelig til Danmark

Den blev lanceret allerede sidste efterår – og sågar fremvist ved et arrangement i Berlin, hvor vi var til stede – men indtil videre har man kun kunnet købe den håndholdte spilkonsol Logitech G Cloud i Nordamerika og i Taiwan.

Læs også Logitech G Cloud er en konsol til alle spil Spil dine spil fra skyen - på hvilken cloudtjeneste, du har lyst til. Logitechs nye håndholdte konsol prøver at dække dem alle.

Men fra den 22. maj bliver Logitech G Cloud tilgængelig i Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Norge, Danmark, Sverige og Finland.

Logitech G Cloud
Logitech G Cloud har touchskærm på 7″ med 1080p-opløsning, 60Hz opdateringshastighed og 16:9-skærmformat. (Foto: Logitech)

Vi er glade for endelig at kunne bringe G Cloud til det europæiske marked og at samarbejde med de førende partnere i regionen,” siger Ujesh Desai, vice president og general manager hos Logitech G. “G Cloud tilbyder en fantastisk ny måde at få adgang til- og spille hundredvis af spil, og vi ser frem til at få enheden i hænderne på flere spillere.”

Logitech G Cloud er udviklet i samarbejde med Tencent Games og gør det muligt for spillere at spille hvor som helst med Wi-Fi. Nøglefunktioner omfatter desuden:

  • Remote Play – Stream spil fra din konsol eller pc med Xbox-app’en, Steam Link og andre lokale streaming-apps fra Google Play Store.
  • Full HD — Touchskærm på 7″ med 1080p-opløsning, 60Hz opdateringshastighed og 16:9-skærmformat.
  • Komfortabel gaming hele dagen — Batterilevetid på mere end 12 timer og en vægt på kun 463 g.
  • Spilsupport – Android-spil via Google Play samt Xbox Cloud Gaming (Beta), NVIDIA GeForce NOW og Shadow Cloud Computing-teknologi.

Man kan sige, at brugerne i Canada, Taiwan og USA har været en slags forsøgskaniner, for Logitech G Cloud kommer til Danmark med flere funktioner, der er tilføjet siden lanceringen efter feedback fra brugerne.

Annonce

Det inkluderer muligheden for at tildele alle fysiske knapper virtuelle berøringspunkter på skærmen, hvilket lader brugeren spille mobilspil, der ikke understøtter konsollens indbyggede controllere.

Logitech G Cloud
Den håndholdte spilkonsol vejer kun 463 gram. (Foto: Logitech)

Desuden kan man nu også justere følsomheden og kurven på de analoge styrepinde.

Sidst, men ikke mindst, understøtter Logitech G Cloud nu også såkaldt Shadow Cloud Computing, der giver spilleren mulighed for at bruge konsollen til at køre en fuldt ud virtuel pc via Shadow PC-app’en.

Læs også Nu kan den bestilles! Den nye spilkonsol er endelig blevet officielt lanceret, og den kan forudbestilles allerede nu.

Hos Shadow sigter vi efter at gøre det bedste fra teknologien tilgængelig overalt og på enhver enhed. At få det til at fungere på G Cloud var et oplagt og strategisk valg for os,” siger Jérôme Arnac, Chief Marketing og Sales Officer hos Shadow. “Med Shadow PC vil G Cloud-brugere kunne nyde friheden af at have adgang til en kraftfuld Windows-pc på deres håndholdte, uden begrænsninger i spiludvalget, med mulighed for at bruge mods og med adgang til ikke-gaming-apps og meget mere. Vi er utroligt glade for, at Logitech G bringer en enhed på markedet, der understøtter de nye måder at spille på, og vi kan ikke vente med at se, hvor kreativt fællesskabet vil benytte mulighederne.”

Pris og tilgængelighed

Logitech G Cloud Gaming Handheld kan købes på LogitechG.com fra den 22. maj til en vejledende udsalgspris på 2.699 kroner.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Reddit-læk afslører detaljer om kommende Nintendo Switch 2

Sæt ekstra plads af til Nvdias monster-grafikkort

Ny HDMI-standard afsløres til CES

Her er de 6 største nye spil, du skal glæde dig til

Store forventninger til GTA 6 får spilindustrien til at holde vejret

Klassiske spil får nyt liv

Animerede kyllingelår er et hit

Playstation fylder 30 år i dag

OLED-skærm med rekordhastighed

Vigtig opdatering af PlayStation Portal

Hackere bevarer iPod-spil

Spilcontroller med 1ms forsinkelse