TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Microsoft på vej til spilmperium

Med overtagelsen af Activision Blizzard bliver Microsoft verdens tredjestørste spilproducent.

Af / 09/08/2023 - 12:45
Microsoft på vej til spilmperium

Mandag blev endnu et skridt taget i århundredets gaming-handel.

Med købet af Activision Blizzard er Microsoft på vej til at blive en af de største spilproducenter i verden. Det er ikke kommet fra den ene dag til den anden, og de er ikke i mål endnu. Men enden på processen er i syne.

Allerede i januar 2022 bekendtgjorde softwaregiganten Microsoft og spilveteranen Activision Blizzard, at de ville slå pjalterne sammen. En handel til en værdi af 68,7 milliarder USD (ca. 470 milliarder danske kroner). En beslutning som blev næsten enstemmigt godkendt af aktionærerne i Activision Blizzard i april 2022. Aktionærerne vil få $95 per aktie

Men da en så stor fusion vil skabe monopollignende tilstande og give Microsoft kontrollen med nogle af de største spiltitler, skal den først godkendes af konkurrencemyndighederne. Ikke bare i ét land, men over hele verden. Og den proces tager lang tid. Så lang tid, at Microsoft selv har beskrevet processen som et tre års mareridt.

Læs også Microsofts køb af Activision Blizzard næsten på plads Nu står det klart. Næsten. Den føderale domstol i San Francisco siger nu god for Microsofts køb af Activision Blizzard. Domstolen går dermed imod FTC (Federal Trade Commission), som ville stoppe handelen.

15 lande og regioner skal godkende fusion

I alt skal fusionsplanerne godkendes i hele 15 lande eller regioner for at planen kan blive en realitet. Mandag var det den newzealandske handelsskommission, der gav sit blå stempel. Inden da havde Saudiarabien, Brasilien, Serbien, Chile, Japan, Sydafrika, Ukraine, EU, Kina, Sydkorea og Tyrkiet allerede godkendt fusionen. Og de australske konkurrencemyndigheder, som er de sidste på listen, er stadig i gang med behandlingen.

Annonce

To meget vigtige lande, nemlig Storbritannien og USA, sagde i første omgang nej til fusionen. I USA skete det dels på baggrund af skepsis hos en gruppe senatorer om, hvorvidt det nye selskab ville respektere arbejderrettigheder, dels på baggrund af en indsigelse fra konkurrenten Sony. Indsigelserne førte til en domstolsudsættelse af godkendelsen, men retten afviste 11. juli 2023 at udsætte godkendelsen yderligere.

Læs også Call of Duty stadig på PlayStation Efter uro fra konkurrencemyndighederne har Microsoft forpligtet sig til ikke at gøre spillet eksklusivt til Xbox.

Call Of Duty forbliver på PlayStation

En af Sonys vigtigste grunde til at protestere imod fusionen er spillet Call Of Duty, der med mere end 400 millioner solgte eksemplarer er et af de mest succesfulde i spilhistorien. Med overtagelsen af Activision Blizzard får Microsoft Ejerskabet over Call Of Duty. Striden blev løst d. 16. juli 2023 med en bindende aftale mellem Microsoft og Sony, der sikrer, at Call Of Duty også i fremtiden vil blive tilgængeligt på PlayStation.

Afgørelsen falder d. 29. august

I Storbritannien er godkendelsen i flere omgange blevet udsat, da konkurrencemyndighederne har krævet en grundigere undersøgelse af konsekvenserne af det mulige monopol. En endelig afgørelse ventes at falde d. 29. august  2023.

 

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Reddit-læk afslører detaljer om kommende Nintendo Switch 2

Sæt ekstra plads af til Nvdias monster-grafikkort

Ny HDMI-standard afsløres til CES

Her er de 6 største nye spil, du skal glæde dig til

Store forventninger til GTA 6 får spilindustrien til at holde vejret

Klassiske spil får nyt liv

Animerede kyllingelår er et hit

Playstation fylder 30 år i dag

OLED-skærm med rekordhastighed

Vigtig opdatering af PlayStation Portal

Hackere bevarer iPod-spil

Spilcontroller med 1ms forsinkelse