Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Microsoft tættere på et køb af Activision Blizzard

Nu står det klart. Næsten. Den føderale domstol i San Francisco siger nu god for Microsofts køb af Activision Blizzard. Domstolen går dermed imod FTC (Federal Trade Commission), som ville stoppe handelen.

Af / 13/07/2023 - 16:30
Microsoft tættere på et køb af Activision Blizzard

De amerikanske konkurrencemyndigheder (FTC) har forsøgt at spænde ben for Microsofts opkøb af Activision Blizzard, fordi de mener, at opkøbet vil gøre Microsoft for dominerende på spilmarkedet. De ville derfor prøve handlen i en retssag i august, men retten mener ikke, at FTC har påvist, at handlen vil forårsage alvorlig skade, skriver Reuters.

En af de største handler nogensinde

Opkøbet omfatter bl.a. Activision Blizzards meget populære spil Call of Duty. Både Microsoft og Activision Blizzard har forsikret, at spillet vil være tilgængeligt til den konkurrerende Sony Playstation, også efter at handlen er gennemført.

Opkøbet vil koste Microsoft omkring 69 milliarder dollars, svarende til ca. 467 milliarder kroner, hvilket gør det til et af de største virksomhedsopkøb nogensinde, hvis det gennemføres.

Microsofts planlagte købsdato er den 18. juli. FTC har endnu ikke meddelt, om de vil appellere beslutningen.

EU-Kommissionen godkendte handlen i maj, men Storbritannien har endnu ikke givet grønt lys.

Annonce

Ola Larsson
(f. 1970): Freelancejournalist på L&B Home. Ola har i 24 år arbejdet med at holde styr på - og skrive om - trends, innovationer og produkter inden for forbrugerelektronik samt hvidevarer & køkkenmaskiner. 1999-2017 arbejdede Ola på de svenske branchemagasiner Rateko, El&Vitt samt ElektronikBranschen i jobs som journalist, teknisk redaktør og chefredaktør. Siden 2017 har Ola arbejdet som konsulent - i sit eget firma Eor AB, grundlagt i 2014 - med primært fokus på det skrevne ord.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Razer giver dig øretæver og r*vfuld

SteelSeries laver nu hørepropper

Sony OLED i professionel kvalitet

Gaming-nyheder fra Logitech

Endelig er PS5 Pro kommet

Første håndholdte spilkonsol del af gaming-orgie fra Acer

Concord flopper og lukker

Snart lanceres PS5 Pro

Samsung med 3D-gamingskærm ... uden briller!

Nye taster og mikrofoner til gaming

Spil i din egen stil med JBL

Asus-lavine på verdens største gamingmesse

Lyd & Billede