TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

PS5 Pro lanceret med massivt opgraderet grafik

En kraftigere grafikkort, avanceret ray tracing og AI-opskalering hæver gaming-oplevelsen til nyt niveau.

Af / 11/09/2024 - 15:40
PS5 Pro lanceret med massivt opgraderet grafik

Da PlayStation 5 blev lanceret i 2020, repræsenterede den en revolution inden for konsolspil, der fik den forrige PS4 til at fremstå som en dinosaur. Sidste år blev PS5 Slim introduceret, både med og uden diskdrev, men det indebar ikke nogen opgradering af selve maskinen. Der har længe været rygter om, at en kraftigere model var på vej, og i går aftes blev PS5 Pro lanceret.

Sony meddelte i løbet af begivenheden at spiludviklerne og spillerne har trukket i hver sin retning. Udviklerne har ønsket at skabe så grafisk tiltalende spil som muligt, mens en majoritet af spillerne har foretrukket bedre ydeevne. To yderpunkter, fidelity og performance, som ikke har kunnet kombineres.

PS5 GPU
Screenshot: Playstation-video

Med den nye PS5 er der blevet installeret et nyt, større grafikkort med flere kerner og hurtigere hukommelse, hvilket giver op til 45 procent hurtigere rendering af spilgrafik.

Der er avanceret ray tracing, som giver flottere refleksioner og lyseffekter med 2-3 gange højere ydeevne.

Desuden er der AI-drevet opskalering, som kan øge opløsningen ved at udfylde manglende pixels i realtid.

Annonce
PS5 raytracing
Screenshot: Playstation-video

Alt dette betyder, at man får samme eller bedre ydeevne i spillene, samtidig med at grafikkvaliteten er maksimeret. Det bedste fra to verdener.

Spilproducenterne arbejder nu på at opdatere deres spil for at drage fordel af den nye ydeevne. Blandt de annoncerede spil er Alan Wake 2, Assassin’s Creed: Shadows, Demon’s Souls, Dragon’s Dogma 2, Final Fantasy 7 Rebirth, Gran Turismo 7, Hogwarts Legacy, Horizon Forbidden West, Marvel’s Spider-Man 2, Ratchet & Clank: Rift Apart, The Crew Motorfest, The First Descendant og The Last of Us Part II Remastered.

Selve konsollen bevarer som forventet designet fra PS5 Slim, men i et tykkere format, og er kompatibel med alt tidligere tilbehør. Indeni finder man 2 TB SSD-lagring, og en DualSense-controller følger med. Den sælges uden diskdrev, men man kan købe en Ultra HD Blu-ray-spiller separat og montere selv.

Pris og tilgængelighed

PS5 Pro udkommer d. 7. november; prisen er 800 Euro.

Den kan forudbestilles online fra d. 26. september og er ude hos forhandlerne fra d. 10. oktober.

Læs også:

Asus ROG Ally

Den trækker hele genren op!

Håndholdte gamingcomputere tager et tigerspring med Asus ROG Ally, som kvaser konkurrenterne og løfter drømmen om seriøs, mobil gaming til nye højder!

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Reddit-læk afslører detaljer om kommende Nintendo Switch 2

Sæt ekstra plads af til Nvdias monster-grafikkort

Ny HDMI-standard afsløres til CES

Her er de 6 største nye spil, du skal glæde dig til

Store forventninger til GTA 6 får spilindustrien til at holde vejret

Klassiske spil får nyt liv

Animerede kyllingelår er et hit

Playstation fylder 30 år i dag

OLED-skærm med rekordhastighed

Vigtig opdatering af PlayStation Portal

Hackere bevarer iPod-spil

Spilcontroller med 1ms forsinkelse