Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Steelseries Arctis Nova 5 lover bedre gaming-lyd

Med forudindstillinger til 100 Xbox- og PlayStation-spil bør brugeren få en fordel overfor modstanderne.

Skrevet af / 17/05/2024 - 14:48
Steelseries Arctis Nova 5 lover bedre gaming-lyd

Steelseries Arctis-serien har længe været populær, og i de seneste år er den blevet fornyet med Nova-serien, hvor vi hidtil har syntes godt om både Arctis Nova 7 og topmodellen Arctis Nova Pro Wireless, som vi endda kårede til Årets High-end Gaming Headset 2022. Med Arctis Nova 5 ønsker Steelseries at skabe et luksusheadset til en mere overkommelig pris.

Læs også Professionelt værktøj i luksusklasse Steelseries’ topmodel har faktisk alle de features, man kan komme i tanke om at bede om.

Headsettet er udstyret med neodymmagneter i driverne til at levere både krystalklar diskant og dyb bas. Et 60-timers batteri lader os spille en hel arbejdsdag i en hel uge uden at genoplade, og hvis uheldet er ude, er der hurtigopladning.

Foto: Steelseries

Arctis Nova 5 anvender både 2,4 GHz og Bluetooth-forbindelse, så man hurtigt kan skifte mellem spillets lyd og besvarelse af mobiltelefonen, samtidig med at forbindelsen opretholdes. Takket være en USB-C-dongle kan de tilsluttes Xbox, Playstation, Switch, PC, Meta Quest, håndholdte konsoller samt mobiler og tablets med USB-C.

Foto: Steelseries

Clearcast 2.X-mikrofonen understøtter nu 32 KHz / 16 bit-lyd for krystalklar kommunikation, når det er vigtigt. Støjreduktion filtrerer uvedkommende støj fra.

Læs også Gaming for voksne Steelseries har styr på lyden, og softwaren er direkte fremragende.

Men headsettets glansnummer er Nova 5 Companion App, som leverer skræddersyet lyd til over 100 spil. Lydprofilerne er skabt af lydteknikere, eSport-professionelle og spiludviklere. Profilen fremhæver vigtige lyde, så man kan høre ting, som modstanderne måske overser i spil som Fortnite, Apex Legends, Minecraft og meget mere.

Foto: Steelseries

The introduction of the Arctis Nova 5 and Companion App, with over 100 audio presets, is literally ‘game-changing’ and provides users with an epic audio advantage for console gaming,” siger Ehtisham Rabbani, SteelSeries CEO

Pris og tilgængelighed

Steelseries Arctic Nova 5 fås hos udvalgte forhandlere for 1.099 kroner.

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AOC: Full HD kan stadig

Første UPS til gamere

Fladt keyboard kan næsten sendes som brev

Razers nye gamingmus vejer blot 55 gram

Her er de nye Xbox-konsoller

Gaming med dybde

Kom selv ind i spillet med AI

Samsung gamingskærme med AI

Ansigtsløftning til Asus' håndkonsol

Konsolkrigen er slut efter 45 år

Ny ergonomisk gamingmus fra Glorious

Skræddersyet gaminglyd med Arctis Nova 5

Scroll to Top