TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Xbox fejrer 20 år med gennemsigtig controller og headset

Microsoft lancerer nyt tilbehør til nostalgiske Xbox-fans.

Af / 11/10/2021 - 00:17
Xbox fejrer 20 år med gennemsigtig controller og headset

Tro det eller lad være, men nu er det snart 20 år siden, den første Xbox-konsol så dagens lys. Gaming-fans rundt om i verden kan måske pludselig føle sig lidt gamle …

Da Microsoft afslørede den første generation af Xbox den 15. november 2001, kastede de sig ind i kampen om konsol-gamernes gunst og udfordrede Sony PlayStation på hjemmebane. Resten er, som man siger, historie.

Læs også Nu får Xbox-spillene bedre billedkvalitet En række Xbox-titler kan få en bedre billedoplevelse med understøttelse af Dolby Vision HDR-formatet.

Trådløs Xbox-controller og headset til Xbox’ 20-års jubilæum

I forbindelse med 20-års jubilæet lancerer Microsoft nu en ny serie af nostalgisk tilbehør møntet på nutidens Xbox-konsoller. Det drejer sig om en specialversion af den trådløse controller og det headset, som vi allerede kender. Men de bliver meget mere cool!

Den nye controller og hovedsættet er teknisk set identiske med det nuværende originale tilbehør, men har fået et stiligt gennemsigtigt design, hvor man kan se de tekniske detaljer indeni. Controlleren har desuden fået den signaturgrønne Xbox-farve på detaljer som håndtagene. De er efter sigende inspireret af prototyperne fra dengang, Xbox-konsollen blev udviklet.

Ud over controlleren kommer Xbox Stereo Headset også i det nye design. Det er en version med ledning, som man kan plugge direkte i den trådløse controller.

Annonce
(Foto: Microsoft)

Pris og tilgængelighed

Den trådløse Xbox-controller og Xbox Stereo Headset skal begge koste 539 kroner (vejledende). De kan forudbestilles nu på microsoft.com/dk og hos andre forhandlere med forventet levering fra den 15. november.

OBS: Ud over de nye jubilæumsprodukter har Microsoft også for nylig lanceret en ny Elite-controller i eksklusiv Halo: Infinite-udførelse i forbindelse med det nye Halo-spil, der kommer den 8. december.

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Reddit-læk afslører detaljer om kommende Nintendo Switch 2

Sæt ekstra plads af til Nvdias monster-grafikkort

Ny HDMI-standard afsløres til CES

Her er de 6 største nye spil, du skal glæde dig til

Store forventninger til GTA 6 får spilindustrien til at holde vejret

Klassiske spil får nyt liv

Animerede kyllingelår er et hit

Playstation fylder 30 år i dag

OLED-skærm med rekordhastighed

Vigtig opdatering af PlayStation Portal

Hackere bevarer iPod-spil

Spilcontroller med 1ms forsinkelse