Med 160 W effekt, hovedtelefonforstærker og indbygget D/A-konverter kan Hegels nyeste H160 være svaret til alle, som savner en alsidig integreret forstærker i den øvre ende af skalaen.
Forstærkeren, som erstatter H200, vil koste ca. 21.000 kr, og den lægger sig midt mellem Hegels prisbelønnede H80 og topmodellen H300, men er alligevel hverken en trimmet H80 eller en neddroslet H300.
Teknisk set er konstruktionsprincippet ikke ulig, hvad man finder i H300, men H160 har en nyere generation af digitalprocessor og et forbedret kredsløbsdesign. Desuden har den fået en kostbar hovedtelefonforstærker indbygget.
Resultatet er, at den er mere potent end H80 og i stand til at udfordre den dyrere H300 (til ca. 29.000 kr). Hvilket blev afsløret ved en demo hos Hegel. En direkte sammenligning med H160 og de to andre forstærkere, koblet til et par gulvstående Magico-højttalere, viste, at H160 har mærkbart bedre kontrol, større dybde og dynamisk kontrast end H80.
Om den også er bedre end H300, skal vi afgøre ved en kommende test, når forstærkeren er leveringsklar i løbet af nogle ugers tid.
H160 har både analoge og digitale indgange, men ingen Wi-Fi eller Bluetooth indbygget. Så man må en Aiport Express, Apple TV eller computer til en af de digitale indgange for at kunne styre musikken trådløst.
Som man kan se på bagsiden, består de digitale indgange af en USB-port, tre optiske og en koaksial digital lydindgang. I tillæg dertil har H160 en ethernet-indgang for kablet netværkstilslutning.
Læg mærke til, at den også har en surroundtilslutning (til venstre, set bagfra), så man kan integrere forstærkeren i en hjemmebioopsætning.
Skærmen på den nye Hegel HD12 DAC afslører, at den understøtter afspilling af DSD-filer (DSD64), som nogle audiofile sværger til, men som kun er lidt udbredte endnu.
HD12 har også fået en fin hovedtelefonudgang, og DAC’en som placerer sig lige under topmodellen HD25, har forforstærkerudgang, så den kan kobles direkte til et par aktive højttalere eller en effektforstærker, og man kan styre volumen og vælge indgang med den medfølgende fjernbetjening.
HD12, som koster ca. 7.000 kr, erstatter HD11, som vi har testet, og den er tilgængelig i september.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer