Lego har haft stor succes med de interaktive figurer fra Super Mario-universet, der kan bygges og så styres ved hjælp af en app til iPad og iPhone. Nu udvides serien med Luigi – Marios bror og trofaste hjælper, som de fleste nok kender fra Nintendo-spillene.
På eventyr med Luigi
Det nye byggesæt “Eventyr med Luigi – startbane” tager Mario og Luigi på nye eventyr. Den nye Luigi-figur er bygget på samme måde som Mario med skærm til øjne og mund samt på brystet plus en sensor i bunden, der bruges til at scanne stregkoder. Derudover er han selvfølgelig en tand højere end sin bror og har sine egne lyde og reaktioner.
Pris og tilgængelighed
Startersættet “Eventyr med Luigi – startbane” til 549 kroner kan forudbestilles nu og kommer til august.