Tidligere på dagen kunne vi berette, at rygtemøllen malede kraftige og troværdige rygter om en snarlig opgradering af streaming-tjenesten Apple Music med lyd i lossless- og hi-res lossless-kvalitet. Og blot få timer senere bekræftede Apple den gode nyhed med en officiel pressemeddelelse.
Flerdimensionel lyd
Ikke alene introducerer Apple nu officielt Lossless Audio. Musik-streamingtjenesten vil fremover også understøtte såkaldt Spatial Audio med Dolby Atmos.
Spatial Audio giver kunstnere mulighed for at skabe fordybende lydoplevelser for deres fans med ægte flerdimensionel lyd og klarhed, skriver Apple og fortsætter:
Dolby Atmos er en revolutionerende lydoplevelse, der gør det muligt for kunstnere at mixe musik, så lyden kommer fra hele vejen rundt og ovenfra lytteren. Som standard afspiller Apple Music automatisk Dolby Atmos-spor på alle AirPods- og Beats-hovedtelefoner med en H1- eller W1-chip samt de indbyggede højttalere i de nyeste versioner af iPhone, iPad og Mac. Apple Music tilføjer konstant nye Dolby Atmos-spor og kuraterer et specielt sæt Dolby Atmos-spillelister for at hjælpe lyttere med at finde den musik, de elsker. Derudover vil album, der er tilgængelige i Dolby Atmos, have et badge på detaljesiden.
Lossless Audio
Og som allerede nævnt kommer Apple Music nu med understøttelse af Lossless Audio. Og det gælder alle 75 millioner sange i kataloget!
Formatet er ALAC (Apple Lossless Audio Codec), og under indstillingerne i Musik-app’en kan brugerne fremover vælge forskellige opløsninger til forskellige forbindelser såsom mobil, Wi-Fi eller til download. Apple Musics Lossless-niveau starter ved CD-kvalitet, som er 16 bit ved 44,1 kHz og går op til 24 bit ved 48 kHz, der dog kun kan afspilles på Apples egne enheder.
Til de ægte audiofile tilbyder Apple Music også Hi-Resolution Lossless helt op til 24 bit ved 192 kHz.
Pris og tilgængelighed
Spatial Audio og Lossless Audio bliver en del af Apple Music fra begyndelsen af juni. Kun Hi-Resolution Lossless kræver ekstra abonnement, de andre forbedringer bliver en del af alle eksisterende abonnementer.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer