Et af de bedste argumenter for Apples nye streamingtjeneste, Apple Music, er, at man kan lytte med gratis og risikofrit i tre måneder. Det ligner en virkelig generøs håndsrækning fra Apple, men regningen ender ikke nødvendigvis på Tim Cooks skrivebord i Cupertino.
Som vi skrev i vores analyse på lanceringsdagen, må det have krævet hårde forhandlinger at få de store pladeselskaber med på, at Apple ikke skal afregne noget for de numre, der spilles i de tre måneders prøveperiode.
En pladeselskabskontrakt, som websitet Digital Music News er kommet i besiddelse af, bekræfter, at Apple ikke skal betale en så meget som én cent til rettighedshaverne for prøveabonnementer.
Magsinet Music Business Worldvide har bedt en gruppe eksperter undersøge, hvad de tre gratis måneder betyder, målt i penge. Deres vurdering var, at Apple sparer 4,4 milliarder dollars i royalties ved at springe de tre måneders betaling over. Eller, sagt med andre ord, at små og store pladeselskaber dermed i fællesskab donerer omkring 30 milliarder kroner til Apples pengekasse.
Apples vicepræsident for rettigheder hos iTunes, Robert Kondrk, benægter ikke de tre gratis måneder. Men understreger overfor magasinet re/code, at de, når prøveperioden er slut, betaler rigtig godt til rettighedshaverne. I følge Kondrk betaler Apple i gennemsnit 73 procent af abonnementsindtægterne videre til pladselskaberne.
Kilder: Digital Music News, Music Business Worldwide, re/code
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer