Como Audio er netop kommet med nyheden om, at de lancerer en trådløs pladespiller. Den simple grammofon har phono-trin indbygget og kan streame musikken direkte til højttalerne via Bluetooth.
Den kan også kobles direkte til en højttaler eller forstærker med AUX/line-indgang, og som sædvanlig for Como kan lyden fra vinylpladerne streames i hele huset.
Como Audio Bluetooth Turntable, som den hedder, er lavet for Como af Pro-Ject – så ved man, at det er kvalitet – og fås i de samme fire udførelser som Comos radioer: Lys hickory, valnøddefinér, sort eller hvid.
Den kan selvfølgelig bruges i andre anlæg og med andre forstærkere. Men man har bare brug for en Bluetooth-højttaler for at få lyd fra LP’erne.
Comos pladespiller leveres med en Ortofon OM10-pickup færdigmonteret, hvilket er et trin op ad kvalitetsstigen i forhold til OM5E, der er det almindelige i denne klasse.
Prisen ventes at havne på 499 euro, eller ca. 3.800 kroner, når pladespilleren er i butikkerne i løbet af sommeren.
Læs videre med LB+
Nytårstilbud 2025 - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 12 måneder!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
30% på LB+ Total i 6 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer