Lad os håbe, at de har brugt deres tid godt. Burmester præsenterede den integrerede forstærker, 232 for to år siden, og siden da har kun få mennesker hørt den. Den har simpelthen ikke været klar til hverken test eller kunder. Men nu siger Burmetser, at den endelig er klar. Efter en lang periode med finjustering.
232 er afløseren for 032, som har eksisteret længere end normalt i denne branche, men 232 er et helt nyt design, som kun har de karakteristiske ribber på fronten til fælles med 032.
Den integrerede 232 er modulopbygget. Det betyder, at du kan montere de moduler, du har brug for. Du kan f.eks. indsætte en DAC, men springe phonomodulet (MM og MC) over, eller omvendt. Der er også plads til begge dele, hvis behovet skulle opstå. En fordel ved moduler er, at 232 kan opgraderes langt ud i fremtiden, hvis Burmester f.eks. lancerer en endnu bedre DAC.

Forstærkeren har indbygget streaming, bare se på antennerne, der stikker op på bagsiden. Den understøtter derfor Tidal og Spotify Connect, AirPlay 2 og Roon, og der er tre USB-porte her – og ikke mindst en HDMI-indgang til TV-lyd.
Alt dette kan styres med Burmesters Conduct App eller fra den berøringsfølsomme plade på forsiden.
232 kan bestilles nu, og startprisen er 21.500 euro.
