Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Elgiganten køber Fona

Den norske Elkjøp-kæde overtager Fona. 10 butikker får lov at overleve som Elgiganten-butikker.

Skrevet af / 11/04/2016 - 11:27
Elgiganten køber Fona

Så er der godt nyt for elektronikelskere og tech-dyrkere: Fona-kæden overlever, og det endda i en udgave, der bliver en lille smule mindre barberet end antaget. Den norske Elkjøp-kæde, hvis butikker vi kender som Elgiganten, overtager 10 af Fonas butikker og deres medarbejdere.

Siden 1. februar har Fona været truet af konkurs og lukning. Selskabet har siden da været i betalingsstandsning, og advokatfirmaet Bech-Brunn har været udpeget af Skifteretten til at finde en køber.

Det er nu lykkedes, men processen har ikke været nem, og der er undervejs blevet hugget hæle og klippet tæer i massevis. Ud af de oprindelige 56 butikker bliver kun 10 således videreført, og næsten 600 af 975 ansatte afskediges. Også Fonas serviceværksted lukkes. Selv om det betyder, at Fona frem over stort set kun vil være at finde i københavnsområdet, er det dog en opblødning i forhold til sidste uges melding, hvor det lød, at kun otte butikker fik lov at bestå. De nye på listen er butikken på Strøget i Aarhus, samt ved Nørreport i København.

Med dagens udmelding fra Elkjøp skulle de 10 butikker være sikret. Navnet Fona, der har præget gadebilledet siden 1926, udgår dog, og butikkerne tager navneforandring til Elgiganten. Inden da skal handlen dog godkendes af Konkurrencestyrelsen, da Elkjøp/Elgiganten dermed kommer til at sidde på en endnu større del af det danske elektronikmarked. Elkjøp ejer dog i forvejen 40 procent af Fona.

Sammen med butikkerne overtager Elkjøp garanti- og serviceforpligtelser på varer købt i Fona. De øvrige 46 butikker, der nu skal lukkes, er i gang med at blive solgt eller videreudlejet.

Kilder: Finans, DR

Foto: Wikimedia

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Nikon Z9 får nye funktioner

Seriøs billedmaskine fra Leica

Gammelt filmformat får en renæssance

Afslører nyt zoomobjektiv

Ekstrem på alle måder

Kan blive umulig at få fat i

Lille, let og lysstærk

Kompakt superzoom til fuldformat

Får længe ventede opdateringer

Lille kamerataske med masser af plads

Hurtigere og mere brugbart flagskib

Kompakt 100 MP kamera fra Hasselblad

0
Scroll to Top