TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Goldmund Mimesis Excellence vil flytte hegnspæle

Hvis du er på jagt efter en forforstærker, der koster det samme som en Tesla, vil Goldmund gerne sælge den til dig.

Af / 04/08/2024 - 10:00
Goldmund Mimesis Excellence vil flytte hegnspæle

Hvis penge overhovedet ikke er noget problem for dig – men du alligevel gerne vil af med dem – så er du i kernemålgruppen for Goldmunds produkter.

Firmaet har netop lanceret en ny forforstærker, Mimesis Excellence.

Mimesis Excellence 2
Håndværket er, som altid hos Goldmund, hysterisk flot og gennemført. (Foto: Goldmund)

Forforstærkeren har naturligvis alt til faget hørende indenfor analoge og digitale indgange. Og for at sikre, at digitallyden er fri for ustabilitet og jitter har Goldmund opfundet sit eget system til clocking af signalet.

Goldmund Mimesis Excellence er opbygget med separate, mekanisk skærmende print for hver kanal, kaldet Themis, der i følge proucenten skulle sikre stort set total frihed for forvrængning.

Læs også Hvis du ikke har råd til de store Goldmund Intet fra schweiziske Goldmund er billigt, men kompakthøjttaleren Melos er trods alt lidt mindre dyr end øvrige.

Goldmund oplyser, at signal/støjforholdet er over 130 dB, hvilket helt afgjort er imponerende. Og at frekvensresponsen fra 20 Hz til 20.000 Hz afviger 0 dB. Hvilket teknisk set kun er et spørgsmål om, hvor mange decimaler, der bruges. Hvis vi endelig skal rode i de tekniske data, er slew rate (stigetid) i øvrigt opgivet til 15 V/uS, hvilket de fleste operationsforstærkere fra rodekassen kan overholde.

Annonce

 

 

 

Mimesis Excellence 3
Der er naturligvis både balancerede og vanlige RCA-tilkoblinger for ind – og udgange. Strømforsyningen befinder sig i et separat kabinet. (Foto: Goldmund)

Goldmunds direktør, Carsten Roth siger, at firmaet stræber på at rykke grænserne for lydteknologi, og at Mimesis Excellence er en legeliggørelse af firmaets dedikation.

I hvert fald er Goldmund med til at rykke grænserne for, hvad det er muligt at forlange for en forforstærker. USD 48.000 (ca. 330.000 kroner) er nogenlunde det samme som prisen på en Tesla Model 3!

Inden du svinger platin-kreditkortet, skal du huske, at der kun er tale om en forforstærker. Der kræves stadig en effektforstærker for at bringe signalet op på et niveau, hvor man kan drive en højttaler. Dem har Goldmund også på programmet. Men de er ikke nær så prisbillige.

Mere info: Goldmund

Læs også Forstærkeren "ingen" har råd til Godmund Telos 4800 Mono effektforstærker er ikke bare en forstærker - den er et stykke højteknologisk kunst.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Nytårstilbud 2025 - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 12 måneder!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

30% på LB+ Total i 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

54,- / mnd
49,- / for 1 måned
75.60,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer

Lancering af Icon-serien af forstærkere

Altec Lansing overrasker på CES

Hovedtelefonforstærker med touchskærm

Læg KFC-emballagen på pladespilleren

Her er de artikler, I læste mest i 2024

Her er de tests, I læste mest i 2024

Hi-fi-opfinderen - Oskar Heil

Viser nye produkter på CES

Musikstreamer når nye højder

Legendarisk producent genopstår

Styr uden om billigt skidt til jul!

Notre-Dame: Akustikken kunne have været tabt for altid