TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Harman køber Roon

Roon har fået en ny stor ejer i Harman International.

Af / 28/11/2023 - 11:53
Harman køber Roon

Mange hi-fi-entusiaster foretrækker Roon som streaming-platform, heriblandt undertegnede. Det skyldes den enkle brugergrænseflade, det gode overblik over lydstrømmens digitale opløsning og plug-and-play-kompatibiliteten med USB-DAC’s, musikstreamere og multirumssystemer. Desuden får man omfattende information om musikudgivelser og kunstnere i et læsevenligt format. Nu er der kommet en ny ejer på banen, og det er ingen ringere end Harman International.

Roon blev grundlagt i 2015 af tidligere medarbejdere fra Sooloos og Meridian, og virksomheden har i de senere år udviklet sig fra en webgrænseflade til en meget brugervenlig og omfattende app til alle platforme.

how_roon_works-effortless_multiroom-hero-1
Foto: Roon

Roon lover få ændringer for eksisterende brugere

  • Alle månedlige, årlige og livstidsabonnementer vil forblive gyldige og uafbrudte.
  • Løbende prøveperioder vil fortsætte.
  • Betalingsprocesserne vil forblive uændrede.
  • Roon-forummet vil fortsat fungere som et centralt sted for diskussioner om Roon, lyd og musik.
  • Kundeservice vil fungere uden ændringer.
  • Alle understøttede lydprodukter vil fortsat fungere problemfrit med Roon, og forpligtelsen til at certificere nye Roon Ready- og Roon Tested-produkter fra forskellige mærker består
Læs også Electrocompaniet får Roon-understøttelse Flere af firmaets produkter understøtter nu Roon.

Den største forskel bliver altså, at Roon nu bliver en del af Harmans portefølje af brands. Harman International, som siden 2017 har været ejet af Samsung, er en af de største koncerner i lydbranchen. Med et sortiment, der spænder over alt fra hovedtelefoner, højttalere og hi-fi-elektronik til mikrofoner, lyd- og lysudstyr til liveoptrædender, samt derudover bilstereoanlæg og – mere perifert – teknologi til selvkørende biler.

Vi bliver lovet, at det nye partnerskab mellem Harman og Roon vil bidrage til, at der fortsat arbejdes innovativt med måder at udforske, opdage og samle musik på, og at lydkvaliteten vil være i top på en række enheder fra forskellige producenter.

Roon Dvorak 45695 scaled
Illustration:Skærmbillede

Nøglepersoner fortsætter i Roon under Harman

En betryggende faktor er, at de velkendte ansigter fra Roon-teamet vil fortsætte og “bevare kontinuiteten og kvaliteten for brugerne”.

Annonce

Med opkøbet af Harman loves vi, at Roon nu får de ressourcer og den støtte, der skal til “for at forfølge sin vision uden de økonomiske begrænsninger, der typisk rammer nystartede virksomheder”.

Lad os håbe, at Roon kun bliver bedre som følge af opkøbet. Alt andet vil være en tragedie.

Læs pressemeddelelsen her.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Nytårstilbud 2025 - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 12 måneder!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

30% på LB+ Total i 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

54,- / mnd
49,- / for 1 måned
75.60,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer

Lancering af Icon-serien af forstærkere

Altec Lansing overrasker på CES

Hovedtelefonforstærker med touchskærm

Læg KFC-emballagen på pladespilleren

Her er de artikler, I læste mest i 2024

Her er de tests, I læste mest i 2024

Hi-fi-opfinderen - Oskar Heil

Viser nye produkter på CES

Musikstreamer når nye højder

Legendarisk producent genopstår

Styr uden om billigt skidt til jul!

Notre-Dame: Akustikken kunne have været tabt for altid