iFi Audio er kendt for sine små, smarte hi-fi-produkter – ofte meget pænt prissat. Men de kan også slå de helt store brød op, og levere nogle af de mest avancerede produkter i deres klasse. iDSD Diablo 2 falder i den sidste kategori, for her er der tale om en bærbar DAC og hovedtelefonforstærker til en god sjat penge. Til gengæld går producenten meget op i at hævde, at der er tale om verdens bedste produkt af slagsen.
iDSD Diablo 2 kaldes en bærbar DAC-forstærker, selvom den ikke ligefrem passer godt i lommen. Men den må siges at være kompakt, og også spækket med avancerede funktioner, der vil give os en enestående lydoplevelse, uanset hvor vi befinder os.
Diabolsk kraftkarl
Hvor den originale iDSD Diablo allerede var en af de kraftigste, vi havde hørt om – med 4980 mW i 32 ohm, og hele 611 mW i 600 ohm – så skrues energiniveauet lige en tand højere op med Diablo 2. Ganske vist ikke voldsomt meget, men med 5180 mW er 5-watt grænsen hermed overskredet. Hvilket er ret vanvittigt, og som siges at gøre denne model til den mest kraftfulde bærbare forstærker nogensinde.
Heldigvis er der forskellige gain-indstillinger, så man ikke sprænger trommehinderne, når mere almindelige hovedtelefoner – og især hørepropper – er tilsluttet.
xMEMS – hvordan var det nu…?
iDSD Diablo 2 har et særligt kredsløb, der er specielt tilpasset til xMEMS-hovedtelefoner. Disse bruger en letvægtsmembran af silicium, kombineret med et piezoelektrisk lag (som genererer elektricitet fra bevægelse), som tilsammen skaber en højttalerenhed, der skal have overlegen transient- og faserespons. Helt konkret 150 gange hurtigere end traditionelle drivere. Sådanne højttalerenheder er spændingsdrevne og ikke strømdrevne, hvilket stiller særlige krav til forstærkeren.
Overlegen understøttelse af lydformater
iFi iDSD Diablo 2 bruger den nyeste Bluetooth 5.4-teknologi, men endnu vigtigere understøtter den “alle” codecs, inklusive LDAC og endda aptX Lossless – det eneste Bluetooth-codec, der giver tabsfri CD-kvalitet via Bluetooth.
Men vil du have den allerbedste lyd, bør du bruge et USB-kabel. Her understøttes både højopløsnings PCM op til 768 kHz og DSD op til 512 gange CD-frekvensen (22,5 MHz). Fuld MQA-support er også på plads.
iDSD Diablo 2 er udstyret med en 6,3 mm ubalanceret hovedtelefonudgang og en 4,4 mm balanceret. Der medfølger et overgangsstik fra 6,3 til 3,5 mm, så du kan tilslutte alle dine hovedtelefoner.
Den bærbare DAC-forstærker har fire aftagelige “vinger”, som giver mulighed for både vandret og lodret positionering.
iFi iDSD Diablo 2: Pris og tilgængelighed
Produktet er allerede tilgængeligt på det amerikanske marked, og vi forventer at se det her til lands inden længe. Prisen er angivet til ca. $1.300, hvilket er $300 mere end forgængeren, som kostede 7.895 kr. Før vi får svar fra importøren, vil vi derfor tro at den danske pris havner på omkring 10.000 kr.
Mere information: ifi-audio.com
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer