TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

Nyhed

iFi iDSD Diablo 2: Verdens bedste bærbare DAC?

iFi flirter med det diabolske, med en bærbar kraftkarl på over 5 watt. iDSD Diablo 2 understøtter højopløste lydfiler, og har desuden lossless Bluetooth-lyd.

Af / 15/11/2023 - 02:25
iFi iDSD Diablo 2: Verdens bedste bærbare DAC?

iFi Audio er kendt for sine små, smarte hi-fi-produkter – ofte meget pænt prissat. Men de kan også slå de helt store brød op, og levere nogle af de mest avancerede produkter i deres klasse. iDSD Diablo 2 falder i den sidste kategori, for her er der tale om en bærbar DAC og hovedtelefonforstærker til en god sjat penge. Til gengæld går producenten meget op i at hævde, at der er tale om verdens bedste produkt af slagsen.

 

iDSD Diablo 2 kaldes en bærbar DAC-forstærker, selvom den ikke ligefrem passer godt i lommen. Men den må siges at være kompakt, og også spækket med avancerede funktioner, der vil give os en enestående lydoplevelse, uanset hvor vi befinder os.

iFi iDSD Diablo-2 cropped
Foto: iFi Audio

Diabolsk kraftkarl

Hvor den originale iDSD Diablo allerede var en af ​​de kraftigste, vi havde hørt om – med 4980 mW i 32 ohm, og hele 611 mW i 600 ohm – så skrues energiniveauet lige en tand højere op med Diablo 2. Ganske vist ikke voldsomt meget, men med 5180 mW er 5-watt grænsen hermed overskredet. Hvilket er ret vanvittigt, og som siges at gøre denne model til den mest kraftfulde bærbare forstærker nogensinde.

Heldigvis er der forskellige gain-indstillinger, så man ikke sprænger trommehinderne, når mere almindelige hovedtelefoner – og især hørepropper – er tilsluttet.

Annonce

xMEMS – hvordan var det nu…?

iDSD Diablo 2 har et særligt kredsløb, der er specielt tilpasset til xMEMS-hovedtelefoner. Disse bruger en letvægtsmembran af silicium, kombineret med et piezoelektrisk lag (som genererer elektricitet fra bevægelse), som tilsammen skaber en højttalerenhed, der skal have overlegen transient- og faserespons. Helt konkret 150 gange hurtigere end traditionelle drivere. Sådanne højttalerenheder er spændingsdrevne og ikke strømdrevne, hvilket stiller særlige krav til forstærkeren.

 

iFi iDSD Diablo-2 front2 iFi iDSD Diablo-2 rear
<
>
Foto: iFi Audio

Overlegen understøttelse af lydformater

iFi iDSD Diablo 2 bruger den nyeste Bluetooth 5.4-teknologi, men endnu vigtigere understøtter den “alle” codecs, inklusive LDAC og endda aptX Lossless – det eneste Bluetooth-codec, der giver tabsfri CD-kvalitet via Bluetooth.

Men vil du have den allerbedste lyd, bør du bruge et USB-kabel. Her understøttes både højopløsnings PCM op til 768 kHz og DSD op til 512 gange CD-frekvensen (22,5 MHz). Fuld MQA-support er også på plads.

iDSD Diablo 2 er udstyret med en 6,3 mm ubalanceret hovedtelefonudgang og en 4,4 mm balanceret. Der medfølger et overgangsstik fra 6,3 til 3,5 mm, så du kan tilslutte alle dine hovedtelefoner.

Den bærbare DAC-forstærker har fire aftagelige “vinger”, som giver mulighed for både vandret og lodret positionering.

iFi iDSD Diablo-2 stand2 iFi iDSD Diablo-2 stand3 iFi iDSD Diablo-2 stand
<
>
Foto: iFi Audio

iFi iDSD Diablo 2: Pris og tilgængelighed

Produktet er allerede tilgængeligt på det amerikanske marked, og vi forventer at se det her til lands inden længe. Prisen er angivet til ca. $1.300, hvilket er $300 mere end forgængeren, som kostede 7.895 kr. Før vi får svar fra importøren, vil vi derfor tro at den danske pris havner på omkring 10.000 kr.

Mere information: ifi-audio.com

iFi iDSD Diablo-2 inputs & functions iFi iDSD Diablo-2 det iFi iDSD-Diablo-2-contents iFi iDSD diablo-2-pcb iFi iDSD Diablo-2 front
<
>
Foto: iFi Audio

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Gæt hvad det her er

Ny streamer fra Italien

Bose køber McIntosh

Ny specialmodel fra Rega

Ny producent med budgetvenlig Hi-Fi

Budgetvenlig forstærker med Bluetooth

Ny integreret med DAC

CD-afspiller til Ruarks 100-serie

Fransk superluksus: Devialet lancerer ny topmodel

Klassisk reference-pladespiller fra Pro-Ject

Spolebåndoptageren genopstår

High-end fra Auralic: G2.2 overtager tronen