TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Ikke én, men to nye McIntosh-forstærkere på vej

McIntosh MC1502 og C22 Mk V pirrer sanserne.

Af / 12/08/2020 - 10:36
Ikke én, men to nye McIntosh-forstærkere på vej

For pokker, hvor ser det lækkert ud. Den nye MC1502 og forforstærkeren C22 Mk V er McIntoshs nyeste flagskibsforstærkere med vakuumrør – og et potent kraftcenter for entusiaster.

Forforstærkeren C22 har vi set før. Bl.a. blev den kaldt C70, da McIntosh lancerede 70-års jubilæumssættet. Men denne femte udgave er en opgraderet version med et 12AT7- og fem 12AX7A-rør, LED-belysning, to balancerede og tre ubalancerede indgange samt indgange til både MC- og MM-pickupper.

m2 1
(Foto: McIntosh)

C22 Mk V har ingen indbygget digitalkonverter, som C2700 har, men den er udstyret med en hovedtelefonudgang, udgang til to effektforstærkere samt bas- og diskantkontrol.

m3 1
(Foto: McIntosh)

MC1502 er også ny, selv om den meget ligner MC2152 fra 70-års jubilæumssættet, og er på en måde en dobbeltdækkerversion af den klassiske MC275, men her får man 2 x 150 watt effekt mod 2 x 75 watt.

Den store MC1502 anvender otte KT88-rør, fire pr. kanal, og fire 12AX7A- og 12AT7-rør, og McIntosh hævder, at de har formået at reducere signal/støj-forholdet fra 105 til 122 dB sammenlignet med to MC275 i mono med 1 x 150 watt pr. styk.

Annonce
m4 1
MC1502 til venstre, MC275 til højre. (Foto: McIntosh)

Forstærkeren har udgange til 2, 4 og 8 ohm højttalere og har McIntoshs autotransformatorer på udgangene, hvilket skal gøre den mere stabil under belastning.

m5
(Foto: McIntosh)

McIntosh MC1502 Vacuum Tube Amplifier og C22 Vacuum Tube Preamplifier Mk V, som de kaldes i pressemeddelelsen, kommer til salg i Nordamerika i løbet af august, i resten af verden nogle uger senere.

Priserne er opgivet til 11.000 dollars for MC1502 og 6.000 dollars for C22 Mk V, uden lokale skatter, altså ca. 70.000 henholdsvis 38.000 kroner før moms.

m6
(Foto: McIntosh)

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Årets bedste tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Ny specialmodel fra Rega

Ny producent med budgetvenlig Hi-Fi

Budgetvenlig forstærker med Bluetooth

Ny integreret med DAC

CD-afspiller til Ruarks 100-serie

Fransk superluksus: Devialet lancerer ny topmodel

Klassisk reference-pladespiller fra Pro-Ject

Spolebåndoptageren genopstår

High-end fra Auralic: G2.2 overtager tronen

Professionel storvask til dine vinylplader

Mere high-end fra Marantz

Triangles nye pladespiller i flotte farver