Det er svært at gøre det mere lækkert end den nye dynamiske forstærkerduo fra den franske high-end-producent Jadis. JP7-forforstærkeren og PA70-effektforstærkeren bruger kendt og kær teknologi, nemlig vakuumrør. Som det meste andet fra den kant.
Den kompakte Jadis JP7-forforstærker måler kun 30 cm i bredden, men er lavet af massivt rustfrit stål og prydet med en spejlblank frontplade, belagt med 24 karat guld. Knapperne, der ser ud som var de blevet drejet i himlen, er også forgyldte. Chassiset er designet til at minimere uønskede vibrationer både udvendigt og indvendigt.
JP7 bruger tre ECC82 vakuumrør i signalvejen og er udstyret med fem RCA-indgange. Den arbejder i ren klasse A og bruger derfor en hel del strøm sammenlignet med andre forforstærkere, nemlig 25 watt.
Stor transformator
Så har vi effektforstærkeren PA70. Den er opgivet til at levere 2 x 50 watt. Det er ekstremt for en single-ended rørforstærker, hvor hvert rør gengiver hele bølgelængden fra et sinusformet signal. Normalt får man maksimalt 10 watt pr. kanal på den måde, da det kræver en push-pull-konfiguration af rørene at trække mere. Det betyder, at det ene rør forstærker en halv bølgelængde, hvorefter det andet rør tager over. Fordelen ved single-ended er betydeligt lavere forvrængning på bekostning af råstyrke. Men de kraftige KT170-rør er altså i stand til at levere den store effekt.
Kombineret bliver resultatet en “forbløffende dynamik- og transientkraft”. I øvrigt er der en separat strømforsyning til driveren og effekttrinnet for at minimere forvrængning og optimere dynamikken.
Igen ser vi det ikoniske stål- og guldchassis, men her med rørene stikkende smukt op fra den øverste plade.
Jadis JP7 og PA70: Priser og tilgængelighed
Forstærkerne er tilgængelige nu, med priser på 4.800 euro for JP7-forforstærkeren og 11.000 euro for PA70-effektforstærkeren. En hurtig valutaomregning antyder omkring 120.000 kroner for sættet. Ærgerligt nok!
Mere info: jadis-electronics.com
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer