Lær at lytte som en prof

Forskellen på godt og mindre godt hi-fi-udstyr handler ikke bare om watt, forvrængningsprocenter og antallet af knapper på fjernbetjeningen. Hver forstærker, CD-afspiller og højtaler påvirker lyden på godt og ondt. Det samme gør signalkabler og højttalerkabler. De virkelige fanatikere ofrer trillebørfulde af penge på at få det bedste udstyr. Og de udpeger med kirurgisk præcision forskellene på grejet.

Men hvordan bærer de sig ad? Skal man være udstyret med helt særlige ører? Og er det ikke bare alt sammen et spørgsmål om personlig smag? Er der i det hele taget nogen hørbar forskel på tingene?

Ja, der er forskel. Enhver kan høre den. Du skal bare vide, hvad du skal lytte efter. Og så handler det om at sætte ord på tingene. Her er ti cowboytricks, der kan forvandle dig fra tunghør til ekspert på et par timer.

1. Find din testmusik
Vælg nogle musikstykker, som du kender godt, og hvis styrker og svagheder du kender. Find fem-ti numre, der hver især demonstrerer egenskaber ved udstyret. En blid akustisk optagelse af kvindelig jazz-solosang kan være perfekt til at bedømme nuancering og rumgengivelse, men ubrugelig til at vurdere basegenskaber. Her kan du i stedet gribe ned i skuffen med elektronisk musik eller klassiske orkesterværker.

2. Gå videnskabeligt til værks
Lad være med at ændre på mere end én ting ad gangen. Hvis du skifter både cd-afspiller og forstærker, ved du ikke, hvorfra ændringen i lyd stammer. Gå til hi-fi-lytningen med samme systematiske tilgang som et laboratorieforsøg. Selv om du er i gang med at udskifte flere komponenter i anlægget, bør du afprøve dem enkeltvis. Hør det samme stykke musik på hvert stykke hi-fi, du vil teste. Også selv om det betyder, at du kommer til at høre det samme nummer i timevis.

3. Vær på hjemmebane
Det er spændende at høre nyt udstyr på en hi-fi-udstilling, men umuligt at danne sig et brugbart sammenlignings-grundlag i fremmede omgivelser. Hvis du hører en for dig ukendt cd, over et forstærkersæt, du aldrig har set, på nogle ukendte højtalere i et fremmed rum, så kan det lyde fremragende. Men det er umuligt at vide, hvad der har bidraget til helheden. Sæt samme forstærker i dit eget anlæg derhjemme, og du har en helt anden mulighed for at vurdere, hvordan den egentlig lyder.

4. Skab en reference
Hvis du sammenligner to forstærkere, som du kunne tænke dig at købe, får du mere at vide om forskellen på de to end om, hvordan de egentlig lyder. Den første forstærker har måske en mere veldefineret bas end nummer to. Men hvordan klarer den sig i sammenligning med den derhjemme? Vælg en reference, som du kan sammenligne tingene med. Sammenlign med dit nuværende udstyr, så du ved, om der er tale om en forbedring eller blot en forskel.

5. Tag noter, sæt ord på tingene
Øret har ingen hukommelse! Du kan huske en sang, men ikke lyden af anlægget. Sæt derfor ord på oplevelsen. Hvordan var bassen? Var sangeren langt fremme foran højttalerne, eller lød det, som om han sad inde mellem højttalerne, gemt bag et vattæppe? Prøv at være så præcis som muligt. ”God”, ”dårlig” og ”kedelig” er upræcise, subjektive begreber. Men at bassen er tør, diskanten skarp, eller at stereo-perspektivet rækker uden for højttalerne, er beskrivelser, som vil give de fleste den samme forståelse.

6. Skab gode omgivelser
Alt for meget hi-fi-udstyr kommer ikke til sin ret, fordi indretningen kæmper imod det. Få højttalerne op fra gulvet, og væk fra hjørnet bag sofaen. Bestik evt. din bedre halvdel: “Det er kun for i dag.” Tilbyd at slå græsplænen eller pudse vinduerne. Foreslå partneren at bruge tiden på en caféaften, mens du hygger dig med hi-fi’et derhjemme.

7. Pas på lydniveauet
Sørg for, at få lydniveauet på plads, når du sammenligner. Hvis en signalkilde har lidt højere niveau, opfattes den ubevidst som bedre. Find indstillingen på volumenknappen, og justér den uden lyd på, når du skifter imellem det udstyr, der sammenlignes.

8. Vær åben
Lydkvalitet kan ikke altid udtrykkes i tal, og selv bittesmå forskelle kan have indflydelse på lyden. Som at tage metalsvøbet af CD-afspilleren! Brug dine ører. Hvis de opfatter en forskel, så er der sandsynligvis noget om snakken.

9. Vær skeptisk
Ikke kun ørerne påvirker opfattelsen af hi-fi. Hvis du har postet en formue i et nyt lysnetkabel af iltfrit kobber med guldstik, vil hjernen gøre alt for at berettige din investering. Er der ikke, som om der er en forskel på perspektivet? Er bunden ikke blevet lidt fastere? Derfor foretages mange tests som blindtest, hvor lytterne ikke selv ved, hvilken af delene der lyttes til.

10. Vær overbevisende
Hvis du vil fremstå som ekspert, er det vigtigt, at du fremfører dine argumenter med overbevisning i stemmen. Er du i tvivl om gyldigheden af dine observationer, så lad være med at skilte med det, men fremfør i stedet dine argumenter med endnu kraftigere stemme!

Eksempler på testnumre
Vi har desværre ikke mulighed for at levere en test-cd med bladet, og det er desuden vigtigt, at du kender de numre, du bruger til at teste grejet med. Her er nogle af de numre, som jeg selv bruger, men listen udskiftes løbende.

1. Suzanne Vega: Tom’s Diner (Solitude Standing)
A cappella popsang. Detaljer og åbenhed. Læg mærke til åndedræt og læbelyde.

2. Arne Domnérus’ Group: I’m confessing (Jazz at the Pawnshop)
Live jazzoptagelse. Rumgengivelse og nærhed. Læg mærke til atmosfæren og værtshusgæsternes snak.

3. Lin-Manuel Miranda m.fl.: Right Hand Man (Original Brodway Cast of Hamilton)
Knastørt optaget, trio-sang, kombineret med elektronisk bund. Nuancering og mellemtonegengivelse. De tre herrestemmer ligger i samme register, men har forskellig klang. Hvis nuanceringen er på plads.

4. Sinead O’Connor: Scarlet Ribbons (Am I Not Your Girl?)
Irsk folkemusik. Solosang med fløjte-akkompagnement. Rumgengivelse og nuancering. Læg mærke til rumklangen om fløjten og til skrøbeligheden i Sinead O’Connors stemme.

5. House Of The Rising Sun (The best of Opus 3 selected for Quad)
Akustisk to-mikrofon optagelse. Stereo-perspektiv og diskantgengivelse. Instrumenterne skal være uden for højtalerne – ikke inde i dem. Læg mærke til den spinkle klokkelyd og de luftige bækner.

6. Zhao Cong / Hans Nielsen: Moon Light On Spring River (Sound of China)
Kinesisk klassisk musik, kombineret med elektronisk musik og kor. Rumgengivelse, dybdeperspektiv, opløsning. Rummet omkring percussion og strengeinstrumenter går dybt, dybt bag højttalerne. Dybbasgengivelsen udfordres også her af tempeltrommer og elektroniske rytmer.

7. Roger Waters: Three Wishes (Amused to Death)
Progressiv rock. Faseforhold, perspektiv. Når flaskeånden taler, skal den stærkt manipulerede stemme kravle langt uden for højtalerne og en godt stykke hen ad sidevæggen. Stemmen indeholder også meget tørre, dybe bastoner.

8. Erich Kunzel & The Cincinnati Pops Orchestra): Banditen Galop, Op. 378 (Ein Straussfest, Telarc)
Dynamik og rumgengivelse. Testskive med skæg og ballade. Middelniveauet ligger på grund af dynamikken noget lavere end vanligt. Men det bliver højt, når orkesteret ruller sig ud, og pisken smælder.

9. Leonard Cohen: You Want it Darker (You Want it Darker)
Basgengivelse, nuancering.

10. Disturbed: Sound of Silence (Immortalized)
Symfonisk heavyballade. Opløsning, effektreserver. Storslået produceret coverversion af Simon & Garfunkels hit. Følsom vokaltekstur side om side med storslået orkestercrescendo sætter opløsningsevnen i forstærker og højtalere på prøve. Kan man skille de mange dele fra hinanden, eller bliver det et gnidret, gråt lydtapet?

11. Ginger Baker & Jonas Hellborg: Time Be Time (Middle Passage)
Rytmisk jazz, skrevet af en trommeslager og en bassist. Kraftoverskud og basgengivelse. Skru godt op, og lyt efter, om den tunge, vuggende rytme bringer hele huset i svingninger uden at miste præcisionen.

12. Madonna: Dark Ballet (Madame X)
Elektroniske dansebeats, kombineret med Nøddeknækkeren. Alt sammen optaget klinisk rent.

13. Natasja: I Danmark Er Jeg Født (I Danmark Er Jeg Født)
Reggae. Stemmegengivelse. Kan højtalerne og forstærkeren klare ærterne? Natasjas stemme skal stå frit og åbent foran højtalerne, selv om bassen arbejder hårdt.

14. James Blake: Limit to Your Love (Jame Blake)
Ballade, vekslende med afgrundsdyb dubstep-bas. De færreste højttalere kan gengive de dybe toner (på ca. 10 Hz!) korrekt, men det er interessant at iagttage, hvordan de klarer mishandlingen.

John Alex Hvidlykke

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.