HD-DAC1 er Marantz’ første hovedtelefonforstærker med indbygget digitalkonverter. Den har arvet teknologi fra Marantz’s high-end Premium 11-series, og kan drive hovedtelefoner med impedanser op til 600 ohm. Den har tre gain-indstillinger: høj, medium og lav, alt efter hvor tungdrevne hovedtelefonerne er.
Højtopløst med store strømresourcer
HD-DAC1 har strømstærke forstærkermoduler (HDAM-SA2) for at sikre rigeligt med strøm til hovedtelefonerne, og Marantz lover førsteklasses håndtering af digitale signaler med DAC-chippen CS4398 fra Cirrus Logic. Den håndterer højtopløste lydsignaler op til 24-bit / 192 kHz, og har desuden support for DSD (2,8 og 5,6 MHz).
Brug i stereoanlægget
I tillæg til hovedtelefonudgangen findes ubalancerede RCA-udgange for tilslutning til et stereoanlæg. Her kan man vælge mellem variabelt og fast lydniveau. På den måde kan den enten bruges som en ren DAC, eller som en forforstærker i et stereoanlæg. Eller man kan koble den til et par aktive højttalere.
Ingange
To optiske og en koaksial digitalindgang, samt en USB-DAC-indgang for computer giver gode tilkoblingsmuligheder. iPhone og iPad kan desuden tilsluttes via en USB-indgang på fronten. Og for at være sikker på, at man ikke skal anskaffe en ekstra forforstærker til for eksempel at afspille vinylplader, er der endvidere en analog stereoindgang.
Asynkron USB-DAC
USB-DAC-indgangen arbejder for øvrigt asynkront, så clockgeneratoren i computeren springes over. Clock-kredsløbet i Marantz-DAC’en har garanteret lavere jitter, da den er fremstillet alene med lyd for øre, og dermed tilpasset opløsningen på lydsignalet – i modsætning til en computers, som er tilpasset processorens arbejdshastighed. For at øge nøjagtigheden er clock-kredsløbet dubleret. Endvidere har USB-indgangen fået ekstra afskærmning for at fjerne højfrekvensstøj fra computerens strømforsyning, som let kan forplante sig til digitalsignalet.
Information om lydniveau, kildeindgang og opløsning vises i displayet. Fronten er i massiv aluminium, og bundpladen er i to lag. Sidestykkerne er i stilfuld retro-træudførelse.
En dansk pris har vi ikke endnu, men i USA er prisen sat til 799 dollar, eller ca. 4.500 kroner.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer