Ingen af os er ukendte med McIntosh-forstærkere. Vi har testet de fleste af dem, både med og uden rør, men denne her ved vi ikke, om vi kan få plads til i testrummet. For den kommende MC2.1KW er ikke én forstærker, men seks.
Tre til hver kanal, med et output på 2000 W til hver kanal.
Det har McIntoh opnået ved at bruge massive strømforsyninger, som forsyner en mono effektforstærker med strøm nok til at holde et hus oplyst og opvarmet.
Forstærkeren markerer firmaets 75-års jubilæum og er den kraftigste nogensinde fra Binghamton. Den vil blive fremstillet i 75 par med et særligt jubilæumslogo og vil få følgeskab af jubilæumsversioner af C12000-forforstærkeren – også kun 75 styk – den integrerede MA12000 og MCD12000 SACD/CD-afspilleren.
Tre kabinetter
– MC2.1KW er et resultat af McIntoshs 75 år som førende inden for lydreproduktion og et vidnesbyrd om virksomhedens urokkelige engagement i lydmæssig perfektion, siger McIntoshs præsident Charlie Randall.
De tre kabinetter pr. kanal består af et modul med McIntoshs velkendte bi-filare (dobbelt-trådede) Autoformer-transformere og to udgangstrin med 1.000 watt effekt i hvert. Forstærkeren leverer i alt 2.000 watt, uanset om belastningen er 2, 4 eller 8 ohm.
Bedre lyd
McIntosh har foretaget omfattende forbedringer, siden MC2KW blev introduceret i 2005. Den markant øgede kondensatorkapacitet i MC2.1KW giver mærkbart bedre baskontrol og større dynamisk headroom. Der er separate terminaler til 2, 4 og 8 ohm højttalere, og kredsløbet har en kortere signalvej med bedre kabler og komponenter. De tre moduler er forbundet med IP68-mærkede kabler, og MC2.1KW har McIntosh-kendetegn som Power Guard, Sentry Monitor, Quad Balanced-kredsløb og Power Control mellem enhederne.
Pris
McIntosh MC2.1KW vil kun blive solgt af autoriserede McIntosh-forhandlere fra februar 2024 og til 50.000 dollar pr. kanal. Forstærkerne vil blive demonstreret på McIntosh House of Sound i New York City eller på fabrikken i Binghamton, NY.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer