Den nye McIntosh MC3500 Mk II er et herlig tilbageblik på Woodstock-festivalen i 1969, hvor Grateful Dead havde flere McIntosh-forstærkere med, der drev det store PA-anlæg. Også kendt som The Wall of Sound.
Et par forstærkere, som Grateful Deads Jerry Garcia brugte i mange år, gik for nylig for en rekordsum på auktion.
Men tilbage til McIntosh MC3500 Mk II. Den ligner originalen meget, som man kan se, og McIntosh-teamet med Livio Cucuzza i spidsen er virkelig lykkedes med at få forstærkeren til at se både retro og moderne ud.
Den champagnefarvede frontplade med de massive håndtag og effektmeteret med den turkis signaturfarve hinter både til fortid og nutid. Bag frontpladen har forstærkeren McIntoshs Unity Coupled Circuit-transformere, og udgangsdelen er bestykket med vakuumrør.
Tre 12AX7A- og et 12AT7-rør driver otte EL5095-rør, der giver en udgangseffekt på 350 watt. 5095-rørene er valgt, fordi de ligner de originale 6LQ6-rør mest.
Historisk
“Under 50 års jubilæet for Woodstock i 2019 blev der talt meget om det gamle McIntosh-anlæg,” siger McIntosh-præsident Charlie Randall. “Entusiasmen var smittende og inspirerede mig til at samle vores ingeniører for at skabe en redesignet forstærker, der var genkendelig for fans som et historisk vigtigt produkt. Efter to år er vi stolte af resultatet. MC3500 Mk II henter inspiration fra originalen fra 1968-71, og MC3500 og indeholder alt, hvad vi har lært om rørforstærkere siden 60’erne.”
Mono-effektforstærkeren har derfor McIntoshs Power Guard, som forhindrer, at rørene ryger, og Sentry Monitor, som passer på, at udgangsstrømmen er inden for sikre grænser. Den er også udstyret med balancerede indgange og McIntoshs solide, låsbare kabelterminaler.
McIntosh MC3500 Mk II kommer i salg til december i Nordamerika, lidt senere i resten af verden, og prisen er opgivet til 15.000 dollars (ca. 120.000 kroner).
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer