Denne her havde vi næsten glemt alt om. MoFi fortalte os om MasterDeck for halvandet år siden, og der er ikke sket meget siden da. Men nu er pladespilleren endelig færdig og klar til bestilling.
MoFi MasterDeck er flagskibet i serien, som hidtil har bestået af tre modeller, men opskriften er den samme for alle fire.
Den ligger et godt stykke over UltraDeck i pris, og i USA, hvor den bygges i små oplag, ligger prisen på 6.000 USD. Før moms, eller tax, som de siger derovre.
Pladespilleren, som fås i sort og valnød, er udviklet af legenden Allen Perkins fra Spiral Groove og er opbygget med remdrift, en 10-tommers hybrid tonearm med Cardas interne kabler, 33/33, 45 og 75 rpm hastighed.
En pladetallerken i aluminium og Delrin hviler på et Spiral Groove-leje og drives af en orange silikonerem. Tonearmen har et aftageligt pickuphus (headshell), og man kan justere den vandrette vinkel (azimut), sporingsvinklen (VTA) og overhænget. Armen kan håndtere en pickup-vægt fra 5 til 14 gram.
Pladespillerens vægt på 19,5 kg hviler på fire HRS-dæmpningsfødder (Harmonic Resolution Systems).
MasterDeck kan bestilles nu på MoFi Electronics’ hjemmeside, men det vides endnu ikke, hvornår den bliver tilgængelig i Skandinavien.
MoFi Electronics MasterDeck:
- Remdrevet med Spiral Groove-leje
- 33/33, 45 og 75 o/min. hastighed
- Justerbar 10-tommers hybrid tonearm
- Tallerken i aluminium og Delrin
- Display for hastighedsvisning/justering
- Cardas Audio intern kabling
- Træplint i sort ask eller valnød
- Dæmpefødder fra HRS
- Dæmpet topplade i sort anodiseret aluminium
- BxHxD: 50,8 x 35,6 x 20,3 cm
- Vægt: 19,5 kg
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer