Mr. Marantz

Når man køber et stykke hi-fi, tænker man sjældent over, hvem der har konstrueret det. Det meste elektronik er produktet af holdvis af anonyme ingeniører. Men så er der de få konstruktører, hvis kreationer hæver sig over den brede massevare. Stjerner, hvis navnetræk på frontpladen af et apparat vidner om, at der er noget særligt indeni.

En af superstjernerne på hi-fi-himlen er Ken Ishiwata. Han har gennem mere end tre årtier sat sit personlige præg på audioprodukterne fra Marantz. Alle Marantz-apparater uanset pris bliver afprøvet og testlyttet af Ken Ishiwata personligt. Først når de har fået Kens blå stempel, kan de få lov til at blive sendt på markedet.

Protegeer
De lydmæssigt mest lovende Marantz-produkter tager han med ind i sit laboratorium for at give dem en særlig behandling. Her bliver lyden fintrimmet med udvalgte komponenter for at give den et ekstra løft. Efter behandlingen får signaturprodukterne tilføjet bogstaverne “KI” for Ken Ishiwata til navnet. Ken kalder selv KI-enhederne sine protegeer.

Lytterum som en koncertsal
Når Ken Ishiwata testlytter udstyret, sker det i et ikke helt almindeligt rum. I kælderen under Marantz’ europæiske hovedkvarter i Eindhoven i Holland har han indrettet et lytterum, der ifølge rygterne skulle være noget ud over det sædvanlige. Så da tilbuddet om at komme til Holland og overvære lanceringen af Marantz’ nyeste referenceserie også inkluderede et besøg i “Kens hellige rum”, sagde vi selvfølgelig straks ja tak!

Iført en lang, grøn silkekimono-jakke, der ville være en Bond-skurk værdig, tager Ken Ishiwata smilende imod os i sit lytterum, hvor op til en halv snes personer kan sidde behageligt og lytte ad gangen.

Hvor de fleste prøver at dæmpe refleksioner og stående bølger, er Marantz-legenden gået radikalt anderledes til værks. Her findes kun lidt dæmpning i form af et gulvtæppe, og der er ingen “basfælder” i hjørnerne til at opsuge rumresonanser. Til gengæld er der gjort meget for at styre lydrefleksionerne i rummet, så de problemer, som vi andre prøver at dæmpe os ud af, slet ikke opstår.

Der er for det første ingen større parallelle flader i rummet. Sidevæggene er buede som siderne i skroget på en båd: Smallere ved de to endevægge. Dermed er stående bølger mellem væggene umuliggjort. Og alle rummets vægge er dækket af et sindrigt mønster af træplader og træklodser, der skal sprede lyden. Gulv og loft virker umiddelbart normale, men Ken Ishiwata fortæller, at der oven over de akustisk transparente loftplader også befinder sig diffusorer.

Rummets opbygning og arrangementet af diffusorer minder om den måde, man indretter en koncertsal på. Når man hører et orkester i en koncertsal, stammer det meste af den lyd, der når øret, fra refleksioner fra vægge og loft. Hvor meget den reflekterede lyd betyder, bliver åbenbart, hvis man hører samme orkester spille akustisk under åben himmel: Al varme og liv forsvinder.

Men ét er en koncert med levende musikere i en koncertsal. Hvordan lyder et hi-fi-anlæg under de samme betingelser?

Væggene forsvinder
Ved demoen er Marantz’ splinternye referenceanlæg stillet op, bestående af SACD-afspilleren/DAC’en SA-10 og den integrerede forstærker PM-10. Vi tester selvfølgelig begge komponenter, SA-10 allerede i dette nummer af Lyd & Billede. Signalkilden er Ken Ishiwatas MacBook, der er sluttet til SA-10 med USB-kabel. Højttalerne er de helt nye Q Acoustics Concept 500, som du også kan læse om i dette nummer. Dem har Ishiwata valgt at opstille med en meget stærk “toe-in”, så de peger mod lytteren i en vinkel på næsten 45 grader.

Med så mange reflekterende flader kunne man forvente et diffust lydbillede, men realiteten er præcis det modsatte. Instrumenter står knivskarpt og frit i rummet omkring og bagved højttalerne. Faktisk synes rummet helt at forsvinde, så vi befinder os på optagestedet. Anlægget klarer alt fra spinkel solosang til Aphex Twin med autoritet og et tilsyneladende uudtømmeligt kraftoverskud.

At der er kræfter i den 2 x 400 watt kraftige PM-10-forstærker, er ikke nogen overraskelse, men at de forholdsvis billige Q Acoustics-højttalere kan følge med hele vejen, er mere overraskende. Det samme er prisen. Vi taler om et anlæg, der bestemt er high-end, men også forholdsvis billigt inden for denne kategori. Den samlede pris på hele anlægget ligger under 200.000 kroner inklusive laptop. Det kommer man ikke langt med i high-end-verdenen, hvor priserne helst skal have seks cifre for at blive taget seriøst.

Den magiske ekstra ingrediens, rummet, har til gengæld kostet omkring en million kroner at opføre. I sidste ende er det måske billigt, når Ken Ishiwata her har fået et arbejdssted, hvor udstyret viser sig fra sin bedste side, og hvor alle detaljer står klart – uden forstyrrelser fra et dårligt rum.

Museum

I kælderen uden for Ishiwatas lytterum finder man Marantz’ museum over klassiske modeller. På hylderne står de modeller fra stifteren Saul Marantz’ hånd, som 1970’erne gav mærket sit ry. Blandt dem ST 8, der efter Ken Ishiwatas mening stadig den dag i dag er verdens bedste FM-tuner.

John Alex Hvidlykke

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.