Musical Fidels nye Nu-Vista 600.2 er hverken mere eller mindre end en nedskaleret 800.2, som er lavet til dem, der ikke har brug for så meget kraft. Fordelen er, at den samlede pris er lavere, uden at man går glip af noget væsentligt.
Nu-Vista 600.2 er en ren analog integreret, diskret konstrueret som et tokanals dobbeltmono-design i et solidt chassis. Med et forforstærkertrin, der kører i klasse A, og som bruger de små Nuvistor-rør, der ikke ligefrem fremstilles i overflod.
Forstærkeren hører absolut til Musical Fidelitys flagskibsserie og er i bund og grund bygget som en 800.2. Med fem ubalancerede analoge indgange, to balancerede og både ubalancerede og balancerede udgange.
Læs også
TEST: Musical Fidelity A1
Den lille forstærker var både beundret og berygtet, det er der flere grunde til.
Forforstærkertrinnet er bufferet på samme måde som i forforstærkerne i Nu-Vista-serien, og det samme gælder udgangstrinnet, som er taget fra effektforstærkerne i serien.
Nu-Vista 600.2 leverer 160 W pr. kanal i 8 Ohm og 300 W i 4 Ohm, og den kommer i et sort eller aluminiumsfarvet kabinet, og hele herligheden vejer imponerende 36 kg.
Prisen er ikke oplyst.