TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Mytek Brooklyn Bridge II endelig klar til levering

Med indbygget Roon og den nyeste DAC-teknologi er Mytek Brooklyn Bridge II endelig landet på butikshylderne.

Skrevet af / 04/01/2024 - 12:07
Mytek Brooklyn Bridge II endelig klar til levering

Den anerkendte DAC-producent Mytek Audio lancerede sin længe ventede og opgraderede Brooklyn Bridge II allerede sidste forår. Men leveringen af produktet gik ikke som planlagt. I stedet kommer den nu.

Mytek er endelig begyndt at sende Brooklyn Bridge II streaming DAC – som har Roon Core integreret direkte. Det betyder, at du ikke behøver en pc for at bruge Roon, du skal bare downloade app’en til din mobiltelefon – så er du i gang.

 

mytek-brooklyn-bridge-ii front
(Foto: Mytek Audio)

Indbygget Roon

Nøglen er den indbyggede Roon Core-processor, som normalt kommer i separate enheder – eller du skal downloade Roon til din pc eller Mac (dette gælder for Roon Ready-produkter som Bluesound Node og Naim Uniti Atom).

De eneste produkter, vi har testet indtil videre, som er standalone Roon Core, er Roons egen Nucleus+, Mola Mola Tambaqui og Merging NADAC.

Læs også Verdens fedeste forstærker til hovedtelefoner? Naim Uniti Atom Headphone Edition er meget mere end en hovedtelefonforstærker. Den er som taget ud af en drøm.

Processoren i Mytek Brooklyn Bridge II er baseret på en Intel CPU, og Mytek lover, at den er kraftigere end Roon Nucleus (lillebroren til Nucleus+).

Roon Core gør det også muligt for Brooklyn Bridge II at streame musik til sig selv og også til andre Roon Ready-produkter i hjemmenetværket. Derudover giver softwaren avanceret indeksering af biblioteker og anbefalinger.

Hvis du vil gøre brug af en harddisk til musikopbevaring, er det muligt. Enten fra Mytek selv (4TB SSD), men du kan også indsætte din egen.

mytek-brooklyn-bridge-ii rear-topaz
(Foto: Mytek Audio)

High-end lydkvalitet

Du får også Myteks anerkendte DAC-teknologi, som understøtter alt fra PCM til DSD/MQA med studiekvalitet op til 768 kHz (DSD256). Derudover har Brooklyn Bridge II indgange til analog og digital lyd samt en dedikeret hovedtelefonforstærker. Alt, hvad du behøver, er et par aktive højttalere eller et passivt par og en effektforstærker. Ja, for Brooklyn Bridge II er også en forforstærker.

Læs også De bedste musikstreamere i high-end-klassen Trådløs musik kan være en nydelse, når man befinder sig i high-end-himmelen, især når man ofrer en god slat penge på sagen.
mytek-brooklyn-bridge-ii-silver
(Foto: Mytek Audio)

Mytek Brooklyn Bridge II: Pris og tilgængelighed

Mytek Brooklyn Bridge II streaming DAC er på lager nu og koster 29.995 kroner uden harddisk.

Dansk distributør er Lydbutikken.

Mere info: mytek.audio

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Nyhed

LB+ Total uge

Fuld adgang til alt indhold i en uge

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

25,- / for 1 uge
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Ny reference fra Technics

Ny version af NADs mini-anlæg

Marantz er tilbage i high-end-klassen

Billig bærbar DAC

Farverig og budgetvenlig pladespiller

Node får trillinger: Bluesound udvider sin streamer-familie

Mere end lav pris

Digital behandling i millionklassen

Bordanlæg med 700 watt

Trådløs pladespiller

Sonos-app'en dræber salget - nye produkter udsættes

Gennemsigtig pladespiller fra Pro-Ject

Scroll to Top