High End-messen i München er ikke begyndt, men det strømmer ind med lanceringer, allerede før døren åbnes.
NAD Electronics har annonceret en ny forstærker i Classic-serien, C 379 HybridDigital DAC Amplifier.
Forstærkeren er bygget over et klasse D-udgangstrin. Digitalkonverteringen sker med den anerkendte ESS SABRE DAC. Og forstærkeren kan udvides med indstikskort fra anden generation af Modular Design Construction (MDC).
Udgangstrinet i NAD C 379 er et specialdesignet UcD HybridDigital-modul, der leverer 80 watt kontinuerlig effekt i 8 og 4 ohm. C 379 kan også kobles sammen med C 268 stereo-effektforstærkeren i en fuldt balanceret konfiguration til 300 watt kontinuerligt.
NAD C 379’s højeffektive strømforsyning bruger mindre end halvdelen af strømmen i forhold til konventionelle forstærkere i samme klasse, hvilket må betyde, at den er af switched mode-typen.
Dækker alle signalkilder
“NAD C 379 står i en klasse for sig, idet den integrerer alle væsentlige komponenter i et højt ydende musiksystem og kan rumme alle musikkilder fra vinyl til digital streaming,” siger Cas Oostvogel, produktchef hos NAD Electronics.
Det digitale kredsløb er bygget op omkring den anerkendte 32-bit ESS SABRE ES9028 DAC. Det er et valg, denne skribent kun kan bifalde, da jeg har mødt mange særdeles musikalske digitalkonvertere med netop den chip.
PÅ bagsiden finder man to udvidelsesslots til NADs MDC-moduler, der gør det muligt at at opgradere forstærkerens evner med nye funktioner og A/V-teknologier. Herunder BluOS multirumsstreaming og Dirac Live rumkorrektion.
NAD C 379 er dog fra fabrikken udstyret med en række analoge og digitale tilslutningsmuligheder, herunder aptX HD Bluetooth, HDMI eARC, MM Phono stage og to uafhængige subwoofer-udgange.
Pris og tilgængelighed
NAD C 379 vil være tilgængelig i slutningen af juni 2024. Vi har ikke fået oplyst nogen dansk pris endnu, men den europæiske pris er € 1.199, svarende til ca. 9.000 danske kroner.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer