Forskere har længe undret sig over, hvorfor vi mennesker reagerer så stærkt på musik – nu mener de, at de endelig har fundet svaret. En ny, omfattende undersøgelse offentliggjort i det prestigefyldte tidsskrift Nature Communications viser, at 54 procent af den glæde, vi føler, når vi lytter til musik, er direkte forbundet med vores gener.
Det er konklusionen fra forskere ved Max Planck Institute for Psycholinguistics, som har gennemført den største tvillingestudie nogensinde om, hvordan musik påvirker os.
Arv vejer tungere end miljø
Ved at studere over 9.000 tvillinger – både enæggede og tveæggede – var forskerne i stand til at skelne mellem genetiske faktorer og miljøpåvirkninger. Resultaterne var forbløffende klare.
Hvis en smuk klaversonate rører dig til tårer, eller et kraftfuldt guitarriff får de små hår i nakken til at rejse sig, skyldes det i høj grad arvelige træk. Og det viser sig, at de gener, der får os til at nyde musik, er helt anderledes end de gener, der styrer andre former for nydelse.
Undersøgelsen viser, at hele 70 procent af den genetiske indflydelse er unik for musikglæde og ikke knyttet til generel belønningsfølsomhed eller musikalske færdigheder. Det tyder på, at musikglæde har sit eget tydelige genetiske grundlag.
Den genetiske indflydelse er særlig stærk i forhold til, hvor følelsesmæssigt engagerede vi bliver i musikken – hvilket kan forklare, hvorfor nogle mennesker græder til visse sange, mens andre forbliver uberørte.
Dit musikalske DNA: Tre separate systemer
Det måske mest overraskende fund er, at forskellige aspekter af den musikalske oplevelse styres af helt forskellige genetiske systemer. Forskerne identificerede tre separate genetiske veje, som påvirker, hvordan vi oplever musik:
- Følelsesmæssigt engagement – hvordan musikken fremkalder følelser
- Rytmisk respons – hvor stærkt vi reagerer på rytme, og om vi har lyst til at danse
- Social musikglæde – hvor meget vi nyder at lave eller opleve musik sammen med andre
Det forklarer, hvorfor nogle mennesker elsker at danse til musik, mens andre foretrækker at lytte dybt og følelsesmæssigt, eller hvorfor nogle mennesker elsker koncerter, mens andre foretrækker at nyde musikken alene med hovedtelefoner.
Undersøgelsen udfordrer den etablerede opfattelse af, at kulturelle faktorer, som f.eks. hvad du er vokset op med at lytte til, bestemmer din musiksmag. Forskningsresultaterne tyder på, at din genetiske sammensætning spiller en meget større rolle end tidligere antaget.
Fælles rødder med sproget
Forskerne fandt også indikationer på, at musikglæde deler genetiske rødder med sproglige evner, hvilket understøtter teorier om, at musik og sprog har udviklet sig sammen gennem menneskets evolutionære historie.
Det kan forklare, hvorfor spædbørn reagerer på musik, længe før de lærer at tale, og hvorfor musik ser ud til at være et universelt sprog, der går på tværs af kulturelle grænser.
Undersøgelsen giver nye perspektiver på, hvorfor nogle mennesker bliver professionelle musikere, mens andre knap nok lytter til musik. Forskerne foreslår, at nogle genetiske varianter resulterer i en mere intens nydelse af musik, som kan motivere folk til at bruge tusindvis af timer på at øve et instrument. Eller som får nogle mennesker til at bruge flere måneders løn på et lydanlæg…
Resultaterne kan få betydning for både musikundervisning og musikterapi, da de tyder på, at der er biologisk baserede forskelle i, hvordan vi reagerer på musik.
Nye muligheder for sundhedsvæsenet
Denne viden kan åbne døren til mere personlig musikterapi. Musik bruges allerede til behandling af forskellige lidelser som smerte, angst og neurologiske sygdomme som Parkinsons og Alzheimers, og disse nye resultater kan potentielt gøre behandlingen mere personlig.
Undersøgelsen kaster også nyt lys over musikkens evolutionære rolle. Siden Charles Darwin har forskere undret sig over, hvorfor mennesker er så glade for musik, når den tilsyneladende ikke har nogen direkte overlevelsesværdi. Denne nye forskning tyder på, at musik kan have spillet en vigtig rolle i menneskets evolution, måske i forbindelse med social samhørighed eller sprogudvikling.
Indflydelse på streamingtjenester
Man kan også spekulere på, om resultaterne vil få indflydelse på, hvordan musikstreamingtjenester som Spotify og Apple Music tilpasser anbefalinger til brugerne.
Algoritmer, der udelukkende baserer sig på, hvad du tidligere har lyttet til, overser måske en vigtig del af billedet. I fremtiden vil vi måske se streamingtjenester, der tager højde for biologiske faktorer for at give bedre anbefalinger, selv om det naturligvis rejser vigtige spørgsmål om privatlivets fred.
Forskerne bag undersøgelsen understreger, at selv om genetik spiller en stor rolle, betyder det ikke, at miljøfaktorer er ubetydelige – de står stadig for næsten halvdelen af variationen i musikglæde.
Vi er produkter af både natur og miljø, men denne undersøgelse giver os et helt nyt perspektiv på, hvorfor nogle af os elsker musik så intenst, mens andre næsten er ligeglade.
Kilde: Nature Communications
