Vi er ikke i samme ekstreme klasse som McIntoshs 2.000 watt kraftige 2KW-forstærkere. Men stereoforstærkeren MC152 leverer dog alligevel respektable 150 W effekt per kanal. Den findes desuden i en monoversion, som hedder MC301, og i den konfiguration har den så 300 w effekt.
Begge er opbygget i et 15 cm højt kabinet med balancerede tilslutninger for lavere støj, og der er højttalerterminaler for højttalere mellem 2 og 8 ohms belastning.
Forstærkerne er lige egnede i stereoanlægget og hjemmebiografen. Fem, syv eller ni MC301’ere, burde være i stand til sætte liv i højttalerne, hvis vi kender McIntosh ret.
Der er lukket for kommentarer.