Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyt norsk radioeventyr går i luften

Med en baggrund fra Tandberg radio, skal nytilkomne IXION slå sig frem på det voksende marked for multirumslyd med streaming.

Skrevet af / 24/11/2014 - 12:20
Nyt norsk radioeventyr går i luften

Ideen blev undfanget for tre år siden, hvor jeg mødte nogle gamle kendinge fra det tidligere Tandberg Radio. Elkjøp (den norske gren af Elgiganten, red.) var hurtigt med på ideen, og sammen startede vi et fuldt ud norsk eventyr, hvor alt fra først til sidst gøres i Norge. Det er pure opspind, at den slags ikke kan lade sig gøres i Norge,” siger grundlægger og daglig leder af T-radio, Tom Austad, i en pressemeddelelse.

Resultatet er et kompakt, trådløst anlæg, designet af Bård Eker, som er bedre kendt som designeren bag superbilen Koenigsegg og Hydrolift-bådene.

Det  kubeformede anlæg måler 22 x 22 x 22 cm.

Ixion Maestro som anlægget kaldes, er et 100 procent norsk produkt med norske investorer i ryggen, norsk design, norsk ledelse og produktion i Tandberg Radios gamle lokaler på Notodden i Norge.

ixion-4

Maestro styres fra skærmen på fronten eller fra en app på mobilen eller tabletten, og man kan desuden lytte til forskellige lydkilder i op til syv rum.

Man kan for eksempel lytte til Beethoven på klassisk radio i stuen, spille Beatles i køkkenet eller Bublé i soverværelset. For Maestro fungerer som en central i et multirumssystem, hvor man udvider ved at sætte Ixion Solo:2-højttalere i stikkontakten og streame løs.

Den ekstra højttalere kobles til Maestro via husets elkabler, så der er ikke brug for Wi-Fi i en multirumsløsning. Så længe det hele kører på samme strømnet, er der ikke brug for andet.

Man kan strømme musik direkte til Maestro via Bluetooth, eller DLNA over Wi-Fi, og anlægget har FM, DAB, DAB+ radio og netradio integreret i enheden. Det er også muligt at tilslutte kilder via USB, optisk digitalindgang, eller via de to analoge lydindgange – RCA og minijack.

Tom-Austad
Leder i Ixion, Tom Austad, viser Ixion-appen på tablet.

Anlægget kan afspille de fleste lydformater, også højtopløst lyd (op til 24-bit/192 kHz) som kræsne audiofiler bruger, og Spotify Connect og WiMP er integreret i app’en, som styrer anlægget.

Højttaleren Solo:2 og Maestro kan begge leveres med farverige stoffronter, som også kan købes løst, i nordisk hvid, rød, grå og blå.

Ixion Maestro kan til en begyndelse købes fra denne uge i 23 af de norske Elkjøp-butikker, men Thomas Hegerlund, som er nordisk salgschef i Elgiganten, siger, at flere butikker vil følge efter. Også i resten af Norden, som vil få Maestro og Solo:2 i butikkerne i løbet af 2015.

Ixion Maestro skal konkurrere med løsninger fra Sonos, Geneva og B&O, og vil koste ca. 9.500 kr, mens højttaleren Solo:2 skal koste ca. 2.800 kr.

Læs mere her.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Nu kan du linke til alle musiktjenester på én gang

Endelig en prisvenlig Roon-streamer!

En DAC i samuraiernes fodspor?

Denne lille boks kan gøre dine gamle B&O-højttalere "trådløse"

Den ultimate forstærker

High-end forforstærker med moderne streaming

McIntosh opdaterer forforstærkeren

Kompakt hi-fi i stilrent design

Lenco bejler til vinylelskere

Pladespiller til sheiker og baroner

Astell&Kern: Musikafspiller i guld!

1500 gæster så hi-fi i København

0
Scroll to Top