WaveLab er et af de mest populære lydprogrammer på markedet. Især kendt for sin kraftfulde 2-spors mastering-funktionalitet, men også for sin noget komplekse og stive brugergrænseflade.
Det ser ud til, at specielt sidstnævnte nu bliver langt bedre med WaveLab 12. Opdateringen er ifølge producent Steinberg den største nogensinde, med en række nye funktioner og forbedringer.
Ny brugergrænseflade
En af de største ændringer i WaveLab 12 er den nye brugergrænseflade. Denne er designet til at være mere intuitiv og brugervenlig, og til at gøre det nemmere at navigere i programmet, og finde de funktioner, du har brug for.
Blandt de nye funktioner er understøttelse af ARA (Audio Random Access), som giver dig mulighed for at bruge WaveLabs kraftfulde lydredigeringsfunktioner som et plug-in direkte i andre DAW-programmer.
Hvis du for eksempel mixer en multitrack-optagelse i Logic, Cubase eller Pro Tools, kan du kalde WaveLab-funktionerne direkte frem uden at skulle skifte program. Det samme hvis du redigerer video i Premiere Pro, og ønsker at redigere lyden med WaveLab, men uden at skulle forlade videoen imens.
Det åbner med andre ord op for en helt ny arbejdsgang.
Mange nye funktioner
WaveLab 12 indeholder en række nye funktioner. Blandt disse finder vi:
- Brug WaveLab-lydredigering som et ARA plug-in i dit foretrukne DAW-program
- Vis bølgeformer i flere farver for at fremhæve spektralt indhold
- Træk-og-slip lyd med eller uden effekter mellem WaveLab og andre programmer uden begrænsninger
- Generér detaljerede og skræddersyede rapporter om overordnet lydstyrke og spidsniveauer i en lydfil
- Match lydniveauer mellem råfilen og det behandlede lydspor for øjeblikkelig A/B-sammenligning
- Automatiske markører for transienter gør det nemmere at skære sektioner ud
- Udforsk detaljer i dine lydfiler i visuel spektral form med avancerede analyseværktøjer
- Den nye opstartsassistent guider dig gennem processen, og har også et browservindue til udvidet information
- Forenklet organisering af lydmontager, hvor alt er placeret i én og samme centrale mappe
- Nyt nul-testspor til avanceret kvalitetskontrol. Praktisk, når du for eksempel vil vide, hvor meget der er blevet fjernet i en MP3-fil, eller for at sikre, at kvaliteten af en eksporteret FLAC-fil er fuldstændig tabsfri
- Nye plug-ins: SampleAlign, BlackValve, VoxComp, Raiser, EQ-P1A og EQ-M5
- Over 60 nye funktioner for udvidet og bedre funktionalitet
WaveLab 12: Pris og tilgængelighed
WaveLab 12 er tilgængelig nu, og koster 499 dollar for Pro-versionen og 99 dollar for Elements-versionen. Kunder som for nylig har købt WaveLab 11 (efter d. 27. december) får opgraderingen uden at skulle betale ekstra.
Mere information: steinberg.net
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer