Fra et gammeldags, uddødt format, over et kultfænomen for feinscmeckere og hipstere og nu til regulær mainstream. Vinylpladen er tilbage! LP-pladerne sælger i et millionantal, der i praksis gør dem til afløser for de nu stort set uddøde cd’er. Pladespillere kan købes over alt, og der er rift om selve pladerne. Skal man som fremstormende, succesrigt band have fremstillet en analog vinyludgave af sit seneste album, er ventetiden tre måneder.
Det betyder, at det igen er blevet en god forretning at presse vinylplader – et håndværk, der for få år siden blev anset for lige så irrelevant som hattermagergerningen. I Tyskland har EDC (Entertainment Distribution Company) genåbnet sin pladepressefabrik i Hannover – efter en pause på 25 år.
“Vi fik henvendelser fra flere pladeselskaber, og efter en markedsanalyse besluttede ledelsen sig for, at vender tilbage til vinylproduktion,” siger Thomas Moss, der er salgs- og markedsføringsansvarlig for EDC, til avisen Hannover Allgemeine.
Grå tindinger og skaldede isser pryder en del af de nyansatte medarbejdere, hvoraf flere har årtiers erfaring med pladepresning, inden produktionen lukkede ned i slutningen af 80’erne. Og maskinerne er af samme årgang som de, der betjener dem. Det har været svært at finde materiel til at genåbne fabrikken, da der ikke findes nye, industrielle pladepressemaskiner, og størsteparten af de gamle blev solgt til skrot i 1990’erne.
70 pladepresser i verden
De syv maskiner, der bruges på den nyåbnede EDC-fabrik, blev fundet på internettet, og købt i Sverige. Da der ikke er sket nogen udvikling på området i 30 år, skal maskinerne indstilles manuelt – computerstyring findes ikke. At fremskaffe pladepressemaskiner er et stort problem. Produktionsleder Gerhard Eggers vurderer, at der findes omkring 70 fungerende pladepressemaskiner i verden i dag. Så det er sælgers marked.
Læs også: Vinylrenæssance truer pladeproduktionen
EDC-fabrikken har en produktionskapacitet på 15.000 plader om dagen – eller omkring fem millioner om året.
Artikelfoto: Hannover Allgemeine
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer