Da jeg blev ringet op fra Oslo Hi-Fi Center og inviteret på en lyd-demo, var jeg først interesseret. Da det blev klart, at det skulle handle om strøm og strømrensning, meldte koldsveden sig imidlertid.
Det er nemlig et emne, som det aldrig rigtig er lykkedes mig at tage alvorligt. Vi har gennem årene fået froskellige strømkabler tilsendt, og vi har også testet en håndfuld strømrensere. Men vi har aldrig rigtig skrevet noget seriøst om det. Dels fordi vi har aldrig helt forstået, hvorfor det er vigtigt, men navnlig fordi vi aldrig med sikkerhed har kunnet sige, at der har været en definitiv forskel. Endsige en forbedring.
Når det gælder strøm, er der to lejre: Dem, der sværger til at rense strømmen, fordi, som Geir Tømmervik fra Oslo Hi-Fi Center siger: “Ren lyd starter med ren strøm.” Og så er der dem, der hævder, at det bare er noget vrøvl, og at der aldrig vil være nogen forskel, fordi “strøm er strøm.” Og så længe du har nok til at holde komponenterne i gang, vil det ikke gøre nogen forskel. De, der tilhører den sidste kategori, vil være mest tilbøjelige til at henvise til naturlovene. Og selv om mange er enige om, at to forskellige højttalerkabler faktisk kan give forskellige lydkarakteristik, vil mange falde af, når man begynder at tale om strøm.
Selv har jeg hørt en forskel på forskellige højttalerkabler – og en endnu større forskel mellem balancerede og ubalancerede signalkabler. Og, ja, jeg har været på messer, hvor jeg har set og hørt demonstrationer af forskellige elektriske komponenter – både kabler og filtre – og selv når jeg følte, at jeg hørte forskelle, troede jeg ikke var rigtig på det. Når forskellene var subtile, afviste jeg det som placebo. Og når der var været markant forskel, har jeg været overbevist om, at, der har været snyd med. For eksempel ved at demonstrantøren justerer det ene system op med med en halv decibel. Noget, der skulle være et udbredt trick. Men jeg har dog aldrig kunnet påvise urent trav.
Demonstration af IsoTek
Derfor skulle jeg nu besøge Oslo Hi-Fi Center på en særlig invitation for at møde Keith Martin, grundlægger og CEO hos ISOTEK, som er kendt for sine forskellige netfiltreringsløsninger og strømkabler.
Inden vi gik i gang med lydtningen, konstaterede vi, at strømmen i Oslo Hi-Fi-center bestod af ca. 50 procent(!) støj. Dette blev gjort med et måleapparat, som sammenligner strømmen fra stikkontakten med en perfekt 50 Hz sinustone (den norske elnet er ligesom det danske 220-230V / 50Hz).
Elektriske apparater modtager ikke kun strøm fra stikkontakten; de giver også noget tilbage. Jo flere stereokomponenter, som blev koblet til samme kontakt, desto mere støj. Helt op til 60 procent.
Man lavede også en måling på et konkurrerende netilter. Interessant nok gjorde det ikke noget godt for strømmen, men øgede tvært imod mængden af støj. Oslo Hi-Fi Centers strømmåler slog på et tidspunkt ud på maks. Hvilket angiveligt betyder over 90 procent støj.
Strømmen påvirkes tilbage
Som nævnt påvirkes elnettet af alt, der er forbundet til det. Det betyder for det første, ifølge Keith, at hvis du skal lave et godt netfilter, skal hvert afstikkene til udstyret forbindes separat til filteret, sådan at ingen af udtagene er parallelforbundne. Først da kan du sikre, at hvert udtag får optimale forhold, og at apparaterne ikke påvirker hinanden.
“Sådan laves det næsten aldrig, men vi har fundet, at det er absolut nødvendigt, hvis man skal løse problemerne,” siger Keith Martin.
Nyere stikkontakter og netledninger har tre ledere, hvor den mindterste er jord. Men langt fra alle apparater udnytter jordbenet, men nøjes med to poler og såkaldt flydende jord. Det gør det svært at lave et effektivt netstøjfilter. Hos Isotek søger man at løse problemet ved at bygge hele sinuskurven i netspændingen op igen.
En halv arbejdsdag med strøm
Jeg brugte fire timer var i Oslo Hi-Fi-center, hvor vi målte strøm, snakkede om strøm, og lyttede til strøm. Lyden bestod af T + A MP 1000 E cd-afspiller, Avantgarde Acoustic XA Integrated forstærker og Avantgarde Acoustic Uno XD højttalere.
Vi nøjedes ikke med at ændre et enkelt strømkabel, men sprang hele vejen fra at bruge de elendige standardkabler, koblet direkte på stikkontakten på væggen – og over at bruge Isotek-strømkabler overalt, koblet til den mest betalelige strømrenser, Corvus til ca. 7.000 kroner. At tage et så stort spring på én gang var for – forhåbentlig – at give basis for en markant forskel, der ikke kan afskrives som placebo.
IsoTek har strømkabler i forskellige prisklasser, den dyreste er Initium til 990 kroner. Foto: Geir Gråbein Nordby
Mit besøg foregik som nævnt med blandede følelser. For er der noget, som jeg ikke ønskede at få at vide, var det, at lysnettet skulle have noget at sige for din musikoplevelse. Men efter dette er jeg dog nødt til at indrømme, at jeg ikke længere kan benægte det.
Vi laver er i gang med at lave en mere omfattende historie omkring besøget, og der kommer forhåbentlig udsagn fra forskellige sider. Det er lidt af en skræmmende historie, der bringer dig derud, hvor f’ler, at din integritet, står på spil. Men hvor du er nødt til at ekende, at det, som du hører, ikke bare kan fejes af bordet.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer