Roons nyeste medlem af streamer-familien kommer kun kort tid efter, at virksomheden, som for nylig blev opkøbt af Harman, offentliggjorde nyheden om sin absolutte sværvægter i topklassen – Nucleus Titan. Men hvor Titan koster kassen, er Nucleus One skaat til et meget lavere budget. Med en pris på blot 500 dollars koster den mindre end en femtedel af prisen for storebroren.
Nucleus One erstatter den gamle og betydeligt dyrere Nucleus-model. Roon lover, at den nye server tilbyder opgraderet hardware og ydelse på niveau med forgængeren, på trods af den beskedne pris.
Udstyr
Under motorhjelmen finder vi plads til en 2,5-tommers SATA SSD eller harddisk på op til 8 TB. Det burde være rigeligt for de fleste, med plads til 100.000 musiknumre eller 10.000 albums. Derudover finder vi understøttelse af netværkstilsluttet lagring (NAS), to USB-A-porte og en HDMI-port dedikeret til lyd.
Nucleus One kan håndtere op til seks zoner med multirumslyd. Selv om Titan og One ligner hinanden med den matsorte polykarbonatfinish, er One udstyret med sin egen køleventilator og ventilation, som er skjult i designet. One vil derfor støje en smule, i modsætning til den blæserløse Titan.
Alternativ til Bluesound og Sonos?
På papiret ser det ud til, at Nucleus One er det Roon-produkt, som alle vil savle over. For brugere af Roons afspilningssoftware til PC og Mac er dette endelig et håndgribeligt Roon-produkt, som tager kampen op mod musikstreamere som Bluesound Node og Sonos Port.
Eller, måske ikke helt. For hvor andre streamere har indbyggede streamingtjenester som Spotify, Apple Music, YouTube Music, Tidal og Cobuz, understøtter Roon i øjeblikket kun Tidal og Cobuz. Samt lagrede musikfiler. Nucleus One har heller ikke en indbygget digital konverter, men skal forbindes til en USB DAC eller en DAC med HDMI-indgang.
Hvis den lille sorte boks performer lige så godt, som den ser ud, kan den alligevel meget vel blive manges første skridt ind i Roons verden af sømløs musikglæde uden behov for en PC ved siden af.
Roon Nucleus One: Pris og tilgængelighed
Roon Nucleus One bliver lanceret den 15. maj, og prisen er som nævnt 500 dollars. Dansk pris kendes endnu ikke.
Mere info: roonlabs.com
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer