100 år gamle Rotel fejrer jubilæet med en ny topmodel i sin eksklusive Michi-serie til high-end-entusiaster. Q5 er en kombineret CD-afspiller og DAC, som henvender sig til de mest kræsne brugere.
Den nye model har et højkvalitets CD-drev monteret i et aluminiumschassis, udformet med mikrometerpræcision takket være CNC-teknologi. Et særligt fjederophæng reducerer vibrationer, og to proprietære ringkernetrafoer separerer de analoge og digitale strømforsyninger.
ESS DAC
DAC-kredsløbet er bygget op omkring ESS ES9028PRO DAC-chippen i en fuldt afbalanceret og fuldt differentieret konfiguration. Alt sammen for at gøre konverteringen fra digitalt til analogt elektrisk signal så støjfrit som muligt.
Teknisk
Men Q5 kan mere end bare at afspille CD’er. Den har også flere digitale indgange, herunder USB med understøttelse af PCM op til 32-bit / 384 kHz samt MQA og DSD. Mange vil måske spørge sig selv, hvad man skal med MQA og DSD, men tanken er, at ingen entusiaster skal ekskluderes, og samler man på den slags musikfiler, vil Rotel give den bedst mulige behandling.
Koaksiale og optiske indgange understøtter til gengæld op til 24-bit / 192 kHz.
Afspilleren har også digitale udgange, så den kan bruges som drev til en endnu bedre DAC. Bare i tilfælde af, at du kan mærke opgraderingsspøgelset klø dig på ryggen …
Frontpanelet har en stor farveskærm, der viser albumgrafik, og på oversiden sidder et stort drejehjul, der er lige så solidt som resten af konstruktionen, til lydstyrke og andre funktioner.
Rotel fremhæver, at Q5 er designet til hi-fi-entusiaster, der kræver det bedste inden for både ydelse og æstetik. Virksomheden peger på den kostbare og gennemførte konstruktion, den enestående lydkvalitet og de avancerede kontrolmuligheder som produktets vigtigste egenskaber.
Rotel Michi Q5: Pris og tilgængelighed
Rotel Michi Q5 kommer i handelen i november til den nette pris af 6.000 euro. Eller omkring 45.000 kroner. Vi gætter på, at den bliver lidt dyrere end det, når der kommer dansk moms og garanti på.
Det er med andre ord en heftig sum, men det er også et produkt for de allermest dedikerede hi-fi-entusiaster, som kun vælger fra øverste hylde.
Mere info: rotel.com
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer