TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

5 tips: Sådan får du fantastisk multirumslyd

Nogle få, enkle greb giver en fantastisk brugeroplevelse.

Af / 21/04/2016 - 10:52
5 tips: Sådan får du fantastisk multirumslyd

Af Audun Hage og Geir Gråbein Nordby

Du har læst vores sammenlignende test og bestemt dig for et system, der giver musik i alle rum. Som en selvfølge har du sikret dig, at det understøtter alle de filformater og streamingtjenester, du har brug for. Hvad mere er du nødt til at tænke over?

Der findes højttalere til forskellig brug og forskellige rum. Foto: Sonos
Der findes højttalere til forskellig brug og forskellige rum. Foto: Sonos

1. Den rigtige højttaler til rummet
Multirum handler om at fylde hele huset med musik. Derfor er det vigtigt, at hver højttaler er dimensioneret til det værelse den skal være i, samt til den måde den skal bruges. I soveværelse, køkken og badeværelse drejer det sig ofte om baggrundsmusik. Små, let placerede højttalere fungerer i så fald bedst. I stuen og andre rum, hvor man engagerer sig i aktiv lytning, bør man vælge større højttalere. Og helst to til stereo!

Kun du ved, hvor mange værelser du har brug for lyd i. Det geniale ved multirum er, at det kan udvides undervejs. Du kan tilføje flere højttalere i takt med behovet. På grund af kompatibiliteten anbefaler vi, at du holder dig til samme mærke overalt.

(Foto: Producent)
Det er vigtigt at have høj nok internethastighed. Illustration: iStock

2. Sørg for godt internet!
Når du streamer musik, stiller det krav til kapaciteten i netværket. Det er træls, når musikken begynder at hakke, fordi en anden er i gang med en download, eller nogen ser Netflix i fuld Ultra HD-opløsning. Hastigheden af netværket skal passe til behovet, som kan øges i takt med at udbygger et multirumssysten.

Annonce
En ordentlig router er vigtig. Netgear R8500 Nighthawk X8 har tre bånd, og fordeler automatisk båndene mellem de tilsluttede produkter. Foto: Netgear
En ordentlig router er vigtig. Netgear R8500 Nighthawk X8 har tre bånd, og deler automatisk båndene mellem de tilsluttede produkter. Foto: Netgear

3. God Wi-Fi-dækning er en forudsætning
Multirumssystemer bruger dit Wi-Fi-netværk til at sprede musikken trådløst til alle rum. Det betyder, at du får en række nye enheder, der trækker på det trådløse netværk. Tag ikke for givet, at den billige router, du købte i supermarkedet, kan levere tilstrækkelig dækning i alle krinkelkroge af huset! Multirumslyd er afhængigt af godt Wi-Fi, så det kan være nødvendigt at foretage nogle justeringer eller opgraderinger.

Udvid netværket med en "extender", som Asus RP-AC68U. Foto: Asus
Udvid netværket med en “extender”, som Asus RP-AC68U. Foto: Asus

Der er mange greb, du kan gøre for at forbedre din Wi-Fi-dækning i huset. Den første ting du kan gøre, er, at sørge for, at routeren er korrekt placeret. Helst midt i boligen. Står routeren i et hjørne i stueetagen, dækker den næppe i den modsatte ende af første sal. For at udvide rækkevidden kan det være nødvendigt med et ekstra accesspoint eller en netværksextender. En anden praktisk løsning kan være at bruge en netadapter, også kaldet “home plug”, som sættes i en normal stikkontakt og distribuerer hjemmenetværk omkring huset gennem elnettet.

Bemærk, at nogle systemer, som Sonos, laver deres egne Wi-Fi-netværk mellem sig. De har deres egne “boostere”, der forlænger rækkevidden.

Produkter forbindes til netværket på forskellige måder. Læs vejledningen! Skærmbillede fra Sonos' app
Produkter forbindes til netværket på forskellige måder. Læs vejledningen! Skærmbillede fra Sonos’ app

4. Læs manualen!
Hvad enten du er nybegynder eller erfaren bruger, bør du have brugervejledningen ved hånden, når du sætter dit system op første gang. Producenten har som regel de bedste tips om, hvordan man opsætter systemet i den rigtige rækkefølge. Nogle produkter er meget simple, og du behøver kun at trykke på én knap på routeren (WPS) for automatisk at oprette forbindelse eller klike på “OK” for at dele din telefons Wi-Fi-indstillinger. Gentag dette trin for hvert produkt, der skal tilsluttes.

Tablets giver bedre overblik end mobiltelefonen. Foto: Spotify
Tablets giver bedre overblik end mobiltelefonen. Foto: Spotify

5. Tag tabletten for kontrol!
Alle musikanlæg har brug for en god fjernbetjening. Noget af det bedste ved multirumssystemer er, at de kan styres med en app på din telefon. På den måde kan hele familien styre tingene i hver sit rum. Men for at få mest muligt ud af systemet og det bedst mulige overblik over musikken, anbefaler vi at bruge en tablet til dette. Flere produkter har en separat tablet-app, der udnytter det større skærmareal, og giver langt bedre synlighed og brugervenlighed end en mobiltelefon.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Ny specialmodel fra Rega

Ny producent med budgetvenlig Hi-Fi

Budgetvenlig forstærker med Bluetooth

Ny integreret med DAC

CD-afspiller til Ruarks 100-serie

Fransk superluksus: Devialet lancerer ny topmodel

Klassisk reference-pladespiller fra Pro-Ject

Spolebåndoptageren genopstår

High-end fra Auralic: G2.2 overtager tronen

Professionel storvask til dine vinylplader

Mere high-end fra Marantz

Triangles nye pladespiller i flotte farver