TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Sådan lagrer du musik

Hvordan håndterer du store musiksamlinger, når din computer er en lille laptop? Her er svaret, foreløbigt.

Af / 17/08/2011 - 14:06
Sådan lagrer du musik

Selv om konceptet med at have musikken knyttet til den bærbare computer måske virker lidt gammeldags i disse steaming-tider, er det alligevel mange af os, som benytter laptopen som center for husets musikoplevelser. Det medfører en del udfordringer, som vi skal se nærmere på.

Før vi går videre, skal vi definere, hvad det egentlig betyder at have musikken på den bærbare computer. Her findes der flere angrebsvinkler og ikke mindst løsninger.

Når plads er et problem
Hovedproblemet, når vi bruger laptop i stedet for en stationær computer, er, at pladsen er noget begrænset. Hvor du på en stationær pc bare kan bygge en ekstra harddisk ind, er du bundet til harddiskens begrænsninger på en laptop. Har du ikke meget musik, behøver det ikke at være et problem. Især ikke hvis du har købt en laptop med en lidt større lagringskapacitet, typisk 500 GB. Ulempen er imidlertid, at de fleste har så meget musik, som fylder så meget, at der ikke er plads til meget andet. Problemet har i udgangspunktet to løsninger.

En NAS
Dette er den professionelle løsning. NAS står for Network Assisted Storage. Det er kort og godt en kasse til at placere harddiske i. Når harddiskene er på plads i kassen, er det stort set bare at koble den på dit hjemmenetværk. Softwaren i NAS´en hjælper dig elegant igennem denne proces.

Det fine med denne løsning er, at du kan formatere eventuelle gamle harddiske, du har liggende, til brug i den. Nu skal det nævnes, at harddiske er blevet så billige, at det næppe blanker dig af at købe nogle nye. En standard harddisk på 2 TeraByte koster ikke mere end omkring 600 kroner.

Annonce

Af sikkerhedsmæssige årsager kan det måske lønne sig at vælge nogle lidt dyrere harddiske, så varer de lidt længere. Pointen med en NAS er at vælge et såkaldt RAID, når du sætter den op. For at gøre denne, må du have mindst to diske i NAS´en. Så bliver disse konfigureret således, at den ene harddisk kan crashe og alt din musik vil være lagret på den anden disk. Et godt sikkerhedstiltag. Har du rippet en hel CD-samling, er det utrolig irriterende at måtte gøre det om igen. Har du enormt meget musik, kan det være en ide at købe sig en ekstra disk og kopiere al musikken ned på denne. Herefter kan du lægge disken i et pengeskab eller bankboks.

Fordelen ved en NAS er, at den er tilgængelig hvor som helst i det trådløse net hjemme, og dermed behøver du ingen musikfiler på selve pc´en. Enkelte NAS`er er sådan konfigureret, at du kan nå dem, så længe du er på nettet. Dermed kan du også nå din musik, når du er udenfor hjemmet, så længe du har netadgang.

Den enkle løsning
Hvis du ikke føler, at du har behov for en professionel løsning, kan du løse hele problemet med en ekstern disk. Disse koster ikke alverden, og du kan købe en størrelse, som passer til dit behov. Det vigtigste er imidlertid, at du køber en dedikeret disk. Køb en disk, som du kun bruger til dette formål. Hvis du kombinerer ting, så lad det kun være mediefiler, ikke alt mulig andet skrammel.

For iTunes brugeres vedkommende lægger man hele biblioteket på disken. Det betyder i praksis, at al synkronisering fra eventuelt iPad eller iPhone også vil havne på denne harddisk. Det er vigtigt, at du køber en ekstra disk, foruden den du skal bruge til formålet. Den bør du benytte til sikkerhedskopier – backup. Husk at disse diske ikke varer evigt, ryger den ene, er en sikkerhedskopi den eneste redning.

Op i skyen
Mange computerfirmaer arbejder med løsninger, som lader dig flytte hele din musiksamling op i skyen. Som Apples iCloud. Det er en glimrende løsning for dem, som ikke har alt for meget musik. For os, som har flere hundrede gigabites, er dette ikke en løsning, som er særlig praktisk, foreløbig.

For dig, med en lidt mindre musiksamling, er det en glimrende løsning. Vi andre må vente en stund endnu, før vi kan sende hele samlingen til himmels. Men det er helt sikkert fremtiden. På samme måde som med billeder, kommer vi til at flytte musikken samme vej. I mellemtiden er harddiskløsningen en billig og god måde at få både fleksibilitet og kapacitet, uden at fylde laptopen til randen.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Viser nye produkter på CES

Musikstreamer når nye højder

Legendarisk producent genopstår

Styr uden om billigt skidt til jul!

Notre-Dame: Akustikken kunne have været tabt for altid

High-end til en lavere pris

Redder hi-fi-udstyr fra moderne strømproblemer

MQA-teamet skal redde lyden - igjen

Endelig McIntosh!

Volvo med verdens mest berømte studio

Specialtunet for bedre lyd

To EX-tra smarte produkter fra Cambridge Audio