TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Sennheiser lover medrivende lyd i Cupra Tavascan

Med 12 højttalere og avanceret lydbehandling fra Sennheiser lover Cupra Tavascan en heftig lydoplevelse. Men får den mon Atmos-lyd?

Af / 03/05/2023 - 10:00
Sennheiser lover medrivende lyd i Cupra Tavascan

Den nyligt lancerede Cupra Tavascan er en sportslig coupé baseret på Volkswagens MEB-platform, og da Cupra skulle designe et lydsystem til den sprælske nye bil, henvendte de sig til ingen ringere end Sennheiser.

Sennheiser er et kendt navn blandt hi-fi-entusiaster med en årelang tradition inden for udsøgte hovedtelefoner og hørepropper, og ikke mindst avancerede soundbars som Ambeo og Ambeo Max. På det seneste har de også bevæget sig ind i billydens univers.

Samarbejdet mellem Sennheiser og Cupra er ifølge de to producenter et perfekt match.

Begge mærker deler en dyb passion for musik som en integreret del af deres brandidentitet. Gennem dette partnerskab er det vores mål at frigøre det fulde potentiale for moderne lydunderholdning i bilen, siger Veronique Larcher,” direktør for Sennheiser Mobility.

“Vi er henrykte over at have Sennheiser med ombord, med deres ekspertise i at skabe innovative lydløsninger, som har formet lyden af moderne underholdning og givet selskabet et godt rygte som det foretrukne produkt for musik-ikoner over hele verden,” siger Dr. Werner Tietz, Executive Vice-President for FoU hos Cupra og fortsætter:

Annonce

“Ikke alene ser Tavascan godt ud, men den lyder også fantastisk, takket være Sennheisers exceptionelle lydekspertise.”

 

03 CUPRA Tavascan scaled
Cupras helelektriske SUV-coupé lover en omsluttende køre- og lydoplevelse med 12 højttalere og avanceret lydprocessering fra Sennheiser. (Foto: CUPRA)
Læs også Overbeviser uden baghøjttalere Sennheiser hævder, at deres Ambeo Soundbar Plus ikke har brug for baghøjttalere, for at omringe dig med lyd. Og det stemmer faktisk.

12 højttalere og avanceret Ambeo lydbehandling

Den helelektriske SUV har en 15-tommers infotainmentskærm – den største hidtil i en Cupra-model. Og som et tilvalg kan den også leveres med et hi-fi-anlæg bestående af 12 højttalere.

Lyd & Billede har undersøgt sagen nærmere, og det viser sig, at selve højttalerne kommer fra underleverandører til Cupra, mens Sennheiser har været involveret i selve lydbehandlingen.

Med AMBEO Concerto-software loves en medrivende surroundlyd. Den avancerede lydbehandling analyserer lydsignalet, herunder forskellige instrumenter og ruminformationer, og fordeler dem rundt i bilen.

SOUND_PRESETS_INDIVIDUAL_BASIS+-+EQ_Presets_SNH_Copper+4 15_CUPRA_Tavascan CUPRA_EIE_TAVASCAN_2
<
>
Med Tavascans hovedenhed kan man tilpasse lyden til sine individuelle præferencer. (Foto: Sennheiser)

Hvad med Dolby Atmos surroundlyd?

Vi spurgte Sennheiser, om lydsystemet vil understøtte populære musiktjenester som Tidal eller Apple Music, og om lydbehandlingen også tager højde for etablerede surroundlydformater som Dolby Atmos. Her holder de to producenter kortene tæt til kroppen, men i skrivende stund ser det ikke ud til, at systemet får Atmos-decoding. Mere vil nok blive afsløret, efterhånden som Cupra Tavascan nærmer sig lancering, og vi får chancen for at teste systemet!

Dette er vistnok bare begyndelsen: De to producenter ønsker at “redefinere lydoplevelsen og flytte grænserne for, hvad der er muligt inden for billyd”. Dermed kan vi nok forvente at se flere Cupra-modeller med lyd fra Sennheiser i fremtiden.

Cupra har allerede elbilmodellen Cupra Born i markedet, og de nye modeller Terramar og UrbanRebel ventes at komme inden 2025.

Læs også Mest bil for pengene Cupra Born er VW ID.3’s seje tvilling. Med et frækkere look og mere adrætte køreegenskaber – til en lavere pris.
Læs også Endnu bedre lyd i Mercedes? Mercedes har indgået et samarbejde med Apple og Universal Music for at levere den ultimative lydoplevelse i bilen.

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Viser nye produkter på CES

Musikstreamer når nye højder

Legendarisk producent genopstår

Styr uden om billigt skidt til jul!

Notre-Dame: Akustikken kunne have været tabt for altid

High-end til en lavere pris

Redder hi-fi-udstyr fra moderne strømproblemer

MQA-teamet skal redde lyden - igjen

Endelig McIntosh!

Volvo med verdens mest berømte studio

Specialtunet for bedre lyd

To EX-tra smarte produkter fra Cambridge Audio