Hvis du mangler inspiration til nyanskaffelser på hi-fi-fronten, eller du blot kunne tænke dig at møde andre med samme interesse, så er det nok være at lægge vejen forbi København i weekenden.
Her finder nemlig årets Soundsociety-messe sted. Det er sjette gang, messen holdes, og anden gang den foregår i hovedstaden.
Som noget nyt har messen udvidet pladsen til at omfatte to hoteller: Scandic Sluseholmen og Scandic Sydhavnen. Sidste år foregik det hele på Sluseholmen, men det ekstra hotel betyder, at der nu er 35 konferencelokaler til rådighed. Det burde give bedre akustiske forhold end sædvanligt, da man slipper for at udstille i de helt små hotelværelser.
Der er indsat gratis shuttlebusser mellem de to hoteller.

Antallet af udstillere er omfattende og dækker størsteparten af det danske audiomiljø. Mange navne går igen, men der er også flere nye på listen.
Lyd & Billede vil naturligvis være med på messen, og skulle du ikke være i stand til selv at deltage, kan du se frem til at læse vores messerapport i næste uge.
Mere info: Soundsociety