TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

TAD-C1000: Svinedyr forforstærker fra TAD

Når TAD kommer med et nyt produkt, ved du, at det bliver dyrt. TAD-C1000 er en forforstærker, hvor der er tænkt på ALT.

Af / 05/08/2023 - 08:00
TAD-C1000: Svinedyr forforstærker fra TAD

Technical Audio Devices Laboratories (TAD Labs) er ejet af Pioneer, men dette slæng i hvide kitler står for noget ganske særligt. At tro, at deres produkter bliver billige, er som at håbe på, at Rolls-Royce pludselig laver en bil, der kan konkurrere med Nissan Leaf. Det kommer ikke til at ske.

Helt analog

TAD-C1000 er en helt ny forforstærker, og til den nette pris af “alt hvad du ejer og har” får du hverken digitale indgange eller nogen form for streaming. Det er analogt hele vejen, med fire par balancerede XLR-indgange samt to ubalancerede RCA’er. To par XLR- og to RCA-udgange er også på plads, så der kan tilsluttes forskellige effektforstærkere.

TAD TAD-C1000 black rear
Rigeligt med balancerede udgange, men du får ikke noget digitalt her. Foto: TAD

Forforstærkeren er det nyeste skud på stammen i TAD’s Evolution-serie, og den deler formsprog med andre komponenter i serien. Som selvfølgelig er lige så dyre. Hvis du planlægger et komplet anlæg, håber jeg, at du trives i dialysemaskinen – for det kan hurtigt koste begge nyrer.

DNA fra effektforstærker

TAD Labs har brugt dele af konstruktionen fra sin M700-effektforstærker og tilpasset den til et forforstærkerdesign. For at opnå den bedst mulige balance har TAD testet ydelsen for hver enkelt FET-enhed og valgt matchende par af positive og negative elementer til C1000. Dette skal bidrage til en stabilitet af absolut højeste klasse.

Fuldstændig symmetrisk

Printlayoutet er fuldstændigt symmetrisk udlagt i bunden af kabinettet for at undgå selv de mindste variationer mellem positive og negative signaler og højre og venstre kanal. Selve kabinetkonstruktionen og ikke mindst tilslutningspanelet på bagsiden er også helt symmetriske. For at understrege vigtigheden af symmetri har TAD anvendt to transformere, som naturligvis begge er symmetrisk placeret på hver sin side af kabinettet.

Annonce

Det betyder, at hvis du tager en nedstryger og saver forstærkeren midt over og holder den ene halvdel op mod et spejl, vil det se ud som en hel forstærker.

TAD TAD-C1000 black front
“Moderne” er ikke ligefrem beskrivende for udseendet af TAD-C1000. Foto: TAD

Ren signalvej

For at sikre den renest mulige signalvej er den interne spole i transformatorerne direkte forbundet til strømforsyningen for at undgå unødvendige ledninger. Alle termineringer på indersiden, også til hovedkortet, er lavet med iltfrie klemskruer belagt med ikke-magnetiske materialer for at eliminere selv den mindste magnetiske påvirkning.

Volumenhjulet, der naturligvis er placeret midt på fronten, er monteret på et højpræcisionskugleleje for at sikre en silkeblød bevægelse med en exceptionelt jævn rotation. Det centermonterede design symboliserer det symmetriske layout på de interne kredsløb.

C1000 er også designet til at dræbe den mindste vibration. Og alle komponenter indeni er enten fremstillet af TAD eller specialfremstillet til TAD af andre.

TAD-C1000: Pris og tilgængelighed

TAD-C1000 kommer på markedet i oktober til den nette sum af $25.000. Hvilket hurtigt bliver til over 200.000 kroner, før du kan nå at se dig om.

Heldigvis er fjernbetjeningen inkluderet.

Mere info: tad.tokyo/en

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

3 kommentarer til “TAD-C1000: Svinedyr forforstærker fra TAD”

  1. Flemming Ravnsbo

    Den er da billigere end en række andre topmodeller, fx Accuphase og Naim, men det kan da godt være, at Erik får ret, når man først lægger ører til den.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Nytårstilbud 2025 - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 12 måneder!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

30% på LB+ Total i 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

54,- / mnd
49,- / for 1 måned
75.60,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer

Eversolo opgraderer sin succes-streamer

Bluesound Node får rumkorrektion

Få 3D-lyd fra alle dine højttalere og hovedtelefoner

Lancering af Icon-serien af forstærkere

Altec Lansing overrasker på CES

Hovedtelefonforstærker med touchskærm

Læg KFC-emballagen på pladespilleren

Her er de artikler, I læste mest i 2024

Her er de tests, I læste mest i 2024

Hi-fi-opfinderen - Oskar Heil

Viser nye produkter på CES

Musikstreamer når nye højder