Topmodellerne i Denons X-serie, AVR-X3000 og AVR-X4000, skal tilfredsstille de hjemmebiografentusiaster, som kræver topfed lyd med avancerede muligheder og god brugervenlighed.
Denon lover, at det aldrig har været nemmere at opsætte og bruge en surroundreceiver i denne prisklasse, takket være opsætningsassistent, skærmmenu med brugervenlig grafisk brugergrænsesnit (GUI) og farvekodede højttalerterminaler med mærkater. AVR- X4000 kommer i sølv eller sort udførelse i løbet af juni, mens AVR-X3000 ankommer til Hi-Fi Klubbens hylder i sort udførelse på samme tid.
De syv forstærkerkanaler har nøjagtig samme strømressourcer. Dette for at give så stabilt lydbillede som muligt i surround. AVR-X4000 er specificeret til 200 watt pr. kanal, mens AVR-X3000 er på noget mere beskedne 180 watt. Forudsat noget, der bør spille ganske højt.
Diskret forstærkning
Forstærkerkredsene benytter helt diskrete komponenter, og Denon lover, at alle dele er valgt med bedst mulig lydkvalitet i tankerne. Signalvejene er holdt kortest muligt for at hindre forringelser, og surroundalgoritmerne DTS-Neo:X og Audyssey DSX skal give et mest muligt omsluttende lydbillede. Dolby ProLogic IIZ kan give lyd til et par ekstra højdehøjttalere eller breddehøjttalere i front.
Lavere jitter med AVR-X4000
For bedst mulig lyd i surround, med forsvindende lav jitter, takket være DenonLink HD, er det AVR-X4000, du skal vælge. Til det behøves en kompatibel Blu-ray afspiller, for eksempel Denon DBT-3313UD.
AVR-X3000 processerer for 7.1 kanaler, mens AVR-X4000 har processering for 9.2 kanaler. Så behøves desuden en ekstra stereo effektforstærker eller et par aktive højttalere.
Netværksfunktioner
På tilslutningssiden har receiveren både trådløs AirPlay til Apple og iTunes, internetradio og indbygget Spotify. DLNA 1.5-kompatibilitet giver sømløs afspilning (gapless playback) af Flac- og Wav-filer op til 24-bit/192 kHz, lagret på en netværksharddisk (NAS) eller computer eller via USB-indgangen i front.
Det hele styres via Denon Remote App til smartphones og tablet med iOS og Android.
HDMI-indgange
Begge receiverne har syv 4K-kompatible HDMI-indgange, inklusiv en i front. InstaPrevue giver et lille live-billede på skærmmenuen fra samtlige indgange, således at man let kan vælge den rette. AVR-X3000 har to HDMI-udgange, mens 4000 har tre.
Audyssey MultEQ XT tager sig af automatisk højttalerkalibrering og rumkorrektion (MultEQ XT32 hos AVR-X4000), og begge receivere er også forberedt for endnu mere nøjagtige Audyssey Pro kalibreringssæt.
Begge receivere lanceres som nævnt i juni. AVR-X4000 kommer til at stå dig i 9.999 højt beskattede, danske kroner, mens AVR-X3000 vil kunne købes for 6.999 kroner.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer