TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Vælg imellem Bose og Burmester

21 højttalere og 1455 watt forstærkereffekt.

Af / 24/03/2020 - 15:18
Vælg imellem Bose og Burmester

De første biler er allerede leveret til kunderne, nogle af dem med et heftigt anlæg fra Burmester. For Porsches første helelektriske bil kan ligesom andre modeller fra fabrikken i Zuffenhausen bestilles med et stereoanlæg fra allerøverste hylde.

Taycan er det tætteste, man kommer på en seriøs konkurrent til Teslas hurtigste Model S, men Porsche har sat alt ind på, at Taycan både skal se bedre ud, være bedre at køre og holde et helt andet kvalitetsniveau.

p2 2
(Foto: Porsche)

Taycan starter lige under en million og er blandt de dyreste elbiler på markedet i dag. Især hvis man vælger Taycan Turbo S, der har to elmotorer på 560 kilowatt, som presser 1050 Nm (!) ud og tager bilen fra 0 til 100 km/t på 2,8 sekunder.

Uanset hvilken version af Taycan man vælger, kan man selv bestemme, hvor heftigt anlægget skal være.

Læs også: Sådan er lyden i Tesla Model 3

Annonce

 

p3 2
(Foto: Porsche)

Bose

Interiøret i Taycan minder om det i Panamera, men kabinen er klart mere støjsvag. Det er perfekt til et godt anlæg, og ligesom med Panamera og andre Porsche-modeller kan man vælge imellem lyd fra Bose eller Burmester.

Bose-anlægget er ret langt fra en rejseradio, hvad lydkvaliteten angår. Man får 14 højttalere fordelt rundt om de fire sæder, inklusive en subwoofer, og det hele drives af i alt 710 watt forstærkere. Pristillægget er ca. 9.000 kroner.

p4 2
(Foto: Porsche)

Hvis man vælger Bose, kan man få anlægget til at gengive stereoindspilninger i fuld surround. Det har også noget, som Bose kalder AudioPilot Noise Compensation, og som ændrer balancen i lyden baseret på vind- og dækstøj i kabinen. Hvis man spiller musik trådløst fra mobilen, kan anlægget desuden kompensere for manglende dynamik på komprimerede lydfiler som MP3.

Læs også: Tjek anlægget i Audi e-tron

p5 2
(Foto: Porsche)

Burmester

Rimelig heftigt altså, men Burmester-anlægget er endnu mere heftigt. For ca. 35.000 kroner ekstra får man 21 højttalere drevet af i alt 1455 watt (!) forstærkereffekt, og blandt højttalerne finder vi den samme type flade AMT-diskanter, som bruges i Burmesters hjemmehøjttalere.

Det skal også nævnes, at der er en separat 25 cm subwoofer med 400 watt effekt, så bastrykket burde der ikke være meget at udsætte på.

p6 1
(Foto: Porsche)

I alt er der 2.500 cm² højttalermembraner i en Taycan med et Burmester-anlæg, som også skaber en slags 3D-effekt af musik i fuld surround. Her kan man lege med en masse equalizer-indstillinger, og Burmester-anlægget anvender små mikrofoner, der optager støj og filtrerer det væk.

Den eneste ulempe, vi kan se ved Burmester-anlægget, er at subwooferen stjæler noget af bagagepladsen bagi.

Læs også: Bowers & Wilkins-anlæg i Volvo XC90

p7 1
(Foto: Porsche)

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Kia EV6 GT bliver endnu vildere

Første officielle billeder af Xiaomi YU7

Jaguars nye identitet forvirrer

Her er Xiaomis næste elbil

CarPlay 2: Sådan bliver fremtidens 'Apple-bil'

Hyundais nye kæmpe-SUV er klar

Klassisk Bentley veteranmodel vender tilbage som elbil

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025