TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

Nyhed

Vinylsalget overgår CD for andet år i træk

Vinyrenæssancen fortsætter. Salget af analoge LP-plader overgik igen i 2023 salget af CD-skiver.

Af / 07/04/2024 - 10:00
Vinylsalget overgår CD for andet år i træk

Den analoge LP-plade (eller vinylen, hvis du er under 40 år) lever og har det godt. Og den har det tydeligt bedre end sin “efterfølger”, CD’en, der fortsætter sin tilbagegang i styktal.

Det kan man læse af den årlige statistik fra den amerikanske pladebranche, Recording Industry Association of America (som vi bedre kender under deres forkortelse, RIAA). Heraf fremgår det, at antallet af solgte analogplader i 2023 var 43 millioner albums, mens der kun blev solgt 37 millioner CD-plader. Det er andet år i træk, der sælges flere LP’er end CD’er.

Læs også Her finder du de bedste pladespillere i alle prisklasser Skal du give nogen en grammofon i julegave?

LP’ens sejr over CD’en skal naturligvis ses i det perspektiv, at de digitale skiver har været mildt sagt i tilbagegang i årevis, og at CD-salget er faldet med 95 procent siden toppen i år 2000. Men lidt har også ret. De 43 millioner solgte vinylplader gav en ganske respektabel indtægt på 1,4 milliarder dollars.

Selvom CD-salget var næsten lige så stort som vinylsalget, indbragte de digitale aluminiumsskiver kun 537 millioner dollars. Altså under det halve af LP-salget. Så imens LP’er er blevet et luksuspræget livsstilsprodukt, er CD’er noget, som vi samler op fra tilbudskassen.

Læs også Find CD-samlingen frem igen Denon DCD-1700NE kan ikke bruges som DAC, og den har ikke indbygget streaming. Det behøver den heller ikke.

Streaming er alt dominerende

Inden vinylfanatikerne og pladespillerekvilibristerne lader champagnepropperne springe, skal det nævnes, at det fysiske musiksalg overgås suverænt af det digtiale. Musikstreaming, med eller uden annoncer, gav i 2023 en samlet indtjening på 14,4 milliarder dollars. Altså godt 10 gange så meget som LP-salget. Og når vi ser på indtjening på streaming, skal man huske, at prisen på streaming af en enkel sang skal beregnes i brøkdele af en øre. Det totale antal af afspilninger på musikstreaming skal således tælles i trillioner af sange.

Annonce

Hvis du er af de musikbrugere, der foretrækker at købe din musik i form af downloadede filer på din harddisk, er du del af en lille eksklusiv menighed. Der blev kun solgt 20 millioner musikalbums som download i 2023 til en samlet værdi af 204,7 millioner dollars. Kun ekstremt esoteriske ting som kassettebånd og SACD-skiver er mindre populære end det.

 

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Gæt hvad det her er

Ny streamer fra Italien

Bose køber McIntosh

Ny specialmodel fra Rega

Ny producent med budgetvenlig Hi-Fi

Budgetvenlig forstærker med Bluetooth

Ny integreret med DAC

CD-afspiller til Ruarks 100-serie

Fransk superluksus: Devialet lancerer ny topmodel

Klassisk reference-pladespiller fra Pro-Ject

Spolebåndoptageren genopstår

High-end fra Auralic: G2.2 overtager tronen