TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Årets surround-receivere

Vi har kåret de bedste receivere i tre klasser: budget, mellem og topklasse!

Af / 06/02/2013 - 00:00
Årets surround-receivere

Budgetklasse

Onkyo-TX-NR616

Onkyo TX-NR616

Onkyo har satset på 4K-opskalering og en masse tilslutninger, inklusive otte HDMI-indgange. Men det vigtigste er, at TX-NR616 lyder fabelagtigt!

Via netværk eller USB-hukommelse streamer den de fleste musikformater, bortset fra Apple-formaterne Apple Lossless og AIFF. Desværre har den heller ikke AirPlay, så hvis du har din lokale musiksamling lagret i et af de formater, er der ikke meget, Onkyo-receiveren kan gøre med dem andet end at koble din iPod, iPhone eller iPad direkte til USB-indgangen. Derimod har receiveren indbygget Spotify, som du kan bruge, som du vil, gennem Onkyo Remote til smartphone med iOS og Android.

Opsætning og brug går fint. Opsætningsmenuen ligger lidt gemt, men når alt er indstillet første gang, er det for det meste hurtigmenuen, du skal forholde dig til. Den lægger sig oven på tv-billedet, så indstillinger kan laves, mens indholdet kører.

Lydkvalitet
Film på Blu-ray gengives med godt kraftoverskud og rene og åbne dialoger. Lydbilledet er stort og dynamisk, og når Neville Longbottom bliver jagtet af dødsgardister, som stormer broen uden for Hogwarts, bliver det hedt om ørerne. Receiveren tåler ganske vist ikke at blive skruet op til THX-referenceniveau (biograflydniveau), uden at lydbilledet bliver noget forvrænget og hårdt.

Annonce

Rytmisk musik på Blu-ray i surround lyder heftigt og rytmisk, og desuden med god opløsning opover.

Klangstrukturen fra Ola Gjeilos flygel er god, og lydbilledet er stort og åbent. Onkyo-receiveren er den bedste i sin klasse, hvad surround angår.

Musik i stereo fungerer også rigtig fint. Kvindevokaler er klare med detaljerede overtoner og et åbent lydbillede. Der er godt gang i rytmikken på rockmusik, og selv om en stereoforstærker i samme prisleje har endnu bedre tonestruktur, har den ikke nødvendigvis samme muskelkraft som TX-NR616. Og musik fra Spotify er fedt!

Læs hele testen her

 

Mellemklasse

Yamaha_RX-A1020

Yamaha RX-A1020

Yamaha RX-A1020 er en avanceret receiver med smarte funktioner, som løfter lydoplevelsen til nye højder. 

Yamaha var ude med højdekanaler før nogen af deres konkurrenter, og mange lurede længe på, hvad man skulle med dem. Først da Dolby kom med Pro Logic Ila, begyndte verden at få øjnene op for det, men Yamaha fnøs og mente, at deres metode var langt bedre. RX-A1020 har selvfølgelig dette på plads.

Højdehøjttalerne kan også bruges til at trække centerkanalen op over centerhøjttalerens fysiske placering, hvis den er placeret under tv’et eller lærredet. Synes du desuden, at dialogerne ikke er tydelige nok i en given film, kan funktionen Dialogniveau (Dialogue Enhancer) gøre dem tydeligere.

RX-A1020 har AirPlay, men også Yamahas egen Music Play-funktion. Brugermæssigt er de to næsten identiske, men Music Play funker også med Android-enheder.

Avancerede funktioner og lydmodi er let tilgængelige fra fjernbetjenings-app’en; specielt begejstret er vi for iPad app’en, som udnytter den store skærmflade meget effektivt, med masser funktioner tilgængelige ved et tastetryk. Desuden er den på dansk!

Lydkvalitet
På film i surround er der ingen tvivl om, at Yamahas højdekanaler virker bedre end de andres. De er mere integreret i lydbilledet og får alt til at lyde som et stort landskab, hvor de andre bliver lidt mere opsplittet.

Selve lydkvaliteten i surround er også rigtig god. Specielt baskanalen integreres på en måde, som giver mere tryk i basregisteret. Dialogerne er store og mægtige, og søkrigen i Battleship er en virkelig “larger than life” affære.

Det her er også den eneste receiver, hvor jeg ikke er i tvivl om, at jeg også vil bruge højdehøjttalerne, når jeg hører klassisk musik i surround. Bare lyt til Trondheimsolistenes Souvenir på Blu-ray med dens store rum. Violinerne lyder herligt aggressive, og det er i det hele taget vældig underholdende.

Elektropop signeret Lucy Swann fra pladen La Petite Mort har heftige basrytmer, som Yamaha-receiveren i den grad får frem. At den kunne have haft endnu mere finmasket overtonegengivelse, betyder ikke så meget.

Læs hele testen her

 

Topklasse

Onkyo-TX-NR1010

Onkyo TX-NR1010

Nye finesser forbedrer brugervenligheden på denne Onkyo. Lydkvaliteten er så absolut også på plads i en receiver, som er noget nær komplet.

En sej funktion er, at receiveren har indbygget digitalt tovejs delefilter til højttalerne. Hvis du har højttalere uden indbygget delefilter, ordner receiveren det. Funktionen kan også bruges til højttalere tilpasset bi-wiring. Receiveren sætter da rigtig tidsforsinkelse til hvert element for bedst mulig faserespons.

På billedsiden har receiveren understøttelse af 4K-opløsning og kan til og med skalere op til den nye HD-standard med Marvells Qdeo-chip.

Første gang receiveren tændes, mødes man af en menu, som spørger, hvilket sprog man bruger. Derefter er det bare at køre auto-opsætningen, og du er i gang. Audyssey MultEQ XT32 er en 32 bit digital rumkorrektion, som korrigerer lyden fra højttalerne efter op til otte målepunkter i rummet for at lære det bedst muligt at kende, før receiveren kompenserer.

Lydkvalitet
Onkyo TX-NR1010 er en meget vellydende receiver. Den har glimrende kontrol over lydsporet, samtidig med at overtonerne kommer frem med luft og detaljer. Dialogerne på film er klare, luftige og med god fylde i brystklangen. Samtidig er der fin kontrol over lydeffekter. Har du ikke råd til topmodellen, er det her et rigtig godt kompromis. Nej, kompromis er ikke det rigtige ord. For 15.000 kroner skal man ikke føle, at man har købet noget knap så godt. Og det har du heller ikke, for det her er virkelig “the real thing” inden for flerkanals hi-fi og hjemmebiograf.

At receiveren desuden er brugervenlig, er et stort plus. Så må vi bare tilgive Onkyo, at de endnu ikke har fået AirPlay i deres receivere.

Læs hele testen her

 

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Op til 150 tommer på væggen - helt enkelt

XGIMI projektorer giver hjemmebioen en lysindsprøjtning

Sonys nye projektorer ser fantastiske ud

Ny super-soundbar fra Klipsch

Hvad er pixelskift i en projektor?

Ny hjemmebiograf-sværvægter fra Denon

Samsungs lancerer nye laserprojektorer

Epson frister med gigantbillede

Vanvittig soundbar fra Nakamichi

Budgetvenlige højttalere

Alt hvad du har brug for til hjemmebiografen

Google-streamer med kunstig intelligens