Den nye Denon AVC-X6800H er en hjemmebio-forstærker og ikke en receiver, eftersom den ikke har en indbygget FM-modtager. Forstærkeren er designet og fremstillet i Japan og befinder sig lige under det eminente flagskib AVC-A1H. Det vil sige i den øvre ende af premiumklassen, så Denon ønsker med andre ord at give os en uforglemmelig hjemmebio-oplevelse.
11.4 kanaler
Med 11,4 kanalers forstærkning og processering har AVC-X6800H efter vores erfaring kræfter nok til at skabe en troværdig og stor 3D-oplevelse. Forstærkeren understøtter naturligvis alle de nyeste 3D-lydformater, heriblandt Dolby Atmos, DTS:X og Auro 3D. IMAX Enhanced-certificeringen betyder også, at forstærkeren får bedre funktionalitet sammen med videoindhold, der er kodet i dette format. Bl.a. aktiveres DTS:X automatisk, og billedprocessering deaktiveres for at forblive tro mod filmskaberens intentioner.
Har indholdet færre kanaler, end der er højttalere i rummet (det gælder også stereoindhold), kan forstærkeren mikse indholdet til et større lydbillede.
På videosiden understøtter AVC-X6800H 8K 60p-video på alle syv HDMI-indgange og to HDMI-udgange. Den understøtter også 4K 120p samt de nyeste HDR-formater, heriblandt HLG og dynamiske HDR-formater som Dolby Vision og HDR10+.
Dirac
Forstærkeren har indbygget Audyssey MultEQ XT32-rumkorrektion, men du kan også købe en Dirac-licens for endnu mere avanceret rumtilpasning.
Fire subwooferudgange, alle med separat processering, giver ikke kun mulighed for mere bas, men gør det også muligt at tilpasse basresponsen endnu bedre til rummet. Hvilket igen resulterer i en mere distinkt og opløst bas.
HEOS musikstreaming
AVC-X6800H har også HEOS, som kan streame musik fra de mest populære streamingtjenester både til sig selv og til andre HEOS-kompatible enheder i hjemmet. HEOS fik for nylig en længe ventet opgradering af brugergrænsefladen.
Fakta:
- 11.4 kanaler
- 205 watt pr. kanal (1 kanal, 1% THD)
- 140 watt pr. kanal (2 kanaler, 0,05% THD)
- Understøttelse af 8K-video
- Understøttelse af alle de nyeste HDR-formatene
- Understøttelse af Dolby Atmos, DTS:X, IMAX Enhanced og Auro 3D
- Upmixingfunktioner til legacy-indhold
- HEOS indbygget
AVC-X6800H: Pris og tilgængelighed
Hjemmebio-forstærkeren AVC-X6800H bliver tilgængelig i februar. Prisen er sat til 25.999 kroner.
Forhandler er HiFi Klubben.
Mere info: denon.com
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer