Når sommerens store sportsbegivenhed afholdes, er BenQ klar til kick off. To nye projektorer, W1110s og TH670s, har fået en særlig Football Mode, som skal “optimere billedindstillinger til driblinger på grønsværen med ultra-realistisk gengivelse af hudtoner og perfekt grønt græs i Full HD.”
BenQ lover os at komme så tæt på begivenhederne som muligt fra vores egen sofa. Projektorer skal udnytte god kontrast og lysstyrke med naturlige farver. Og hvis de slægter storebror W2000 på, er det meget lovende. Den vandt nemlig vores test af projektorer under 8.000 kroner i april i år.
Græsset er grønnere
Desuden har vi så fået Football Mode, som skal optimere farverne på sportsbegivenheder. Vi ved ikke præcis, hvad den gør, uden at have set det selv, men ifølge hjemmesiden forbedres gengivelse af græs og hudtoner. Det lyder som om, at den simpelthen fremhæver nogle områder i den grønne farveregister. Tro det eller ej, men der er faktisk også en masse grønt i hudtoner, og ved at trække dette frem modvirkes det indtryk, at folk på skærmen er ekstra solbrændt, når man øger farvemætningen til kunstige niveauer. Hvilket er naturligt at forvente, når der i “Football Mode” arbejdes på at give ekstra kraftige farver.
W1110s har desuden en “Fooball Sound Mode”. Denne projektor har nemlig indbygget højttaler, og med funktionen komprimeres lyd på en måde, der får publikum og kommentator til at lyde klarere.
Fleksibel installation
For øvrigt har begge projektorer 1080p HD-opløsning, og er designet til at blive taget frem en gang imellem, når der er særlige begivenheder, du ønsker at se i stort format, med ikke nødvendigvis blive installeret permanent i rummet. Dette er takket være optisk linsejustering og såkaldt “Side Projection”, som automatisk justerer billedet korrekt, hvis du projicerer skråt ind på lærred eller væg. Kortprojektionslinsen giver også et større billede fra kort afstand. Tanken er muligvis, at du kan sætte projektoren på bordet, når fodboldkampen starter, og pakke den væk igen bagefter. Af samme grund har projektorerne høj lysstyrke, så du ikke behøver at slukke lyset i rummet for at nyde spillet.
Hjemmebio
Vil du have en projektor, der også gør sig godt på film, skal du have W1110s. Farvehjul med 6 segmenter (RGBRGB), 6X hastighed for mindre “regnbueeffekt” og et kontrastforhold på 10.000:1 for sortere sort, når du dæmper rumbelysningen. Den understøtter desuden professionel ISFccc-farvekalibrering, og BenQ’s trådløse Full HD tilbehør, som giver trådløs overførsel af 1080p video signaler uden billedtab på op til 30 meters afstand.
Pris og tilgængelighed
BenQ W1110s og TH670s kan købes nu til henholdsvis 7.290 kroner og 5.690 kroner.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer