Den almindeligste surroundopsætning er stadig 5.1-systemet, som også er grundopstillingen indenfor surroundteknikken. 5.1 indebærer som bekendt to fronthøjttalere, en centerhøjttaler og to surroundhøjttalere ved siden eller skråt bag lytteren. Hertil kommer en subwoofer (Low Frequency Effects).
Surround-teknologien betyder, at lyden kommer fra flere kanaler, altså opdelt på to eller flere kanaler, som lagres i analog eller digital form. Kodningen sker enten i matrixform eller diskret, hvor den førstnævnte og lidt ældre form indebærer, at flere analoge kanaler lægges sammen til en (eller flere) kanal(er) ved hjælp af faseforskydningsteknik.
Diskret håndtering betyder, at lyden er digital, og at hver kanal håndteres separat (diskret) og kodes sammen til en sammensat datastrøm. Dette er den mest almindelig surroundteknik i dag. Der findes også hybrider af diskrete og matrixkodning (Dolby Pro Logic), hvor en eller flere surroundsignaler matrixkodes sammen med et diskret signal.
6.1 og 7.1
Med 6.1 og 7.1-systemer øger man antallet af surroundhøjttalere til henholdsvis tre eller fire, men stadig kun tre fronthøjttalere. Disse systemer anvender matrixkodning på den sjette og syvende kanal og er egentlig ikke ægte diskrete og separate lydkanaler. 6.1 findes i formaterne Dolby Digital EX og DTS-ES og er almindelige på DVD´er.
Der findes også varianter af 5.1, som i praksis indebærer syv højttalere plus en subwoofer. Det er Dolby Pro Logix IIz og DTS Neo:X, som indebærer to ekstra fronthøjttalere, som placeres over eller lidt højere oppe end de ordinære fronthøjttalere.
Nyere surroundsystemer har oftest støtte for 7.1, og mange film laves også i de nye formater. De almindeligste lydformater kaldes for Dolby TrueHD og DTS-HD Master Audio og har betydelig højere lydkvalitet. Disse findes eksempelvis på Blu-ray.
10.2
10.2 siges at være næste generation surroundteknik. Formatet bruger DTS-teknikken og blev udviklet af THX-skaberen Tomlinson Holman sammen med TMH og Chris Kyriakakis fra USC Viterbi School of Engineering.
Udviklerne hævder, at, citat: ”10,2 er dobbelt så god som 5.1” og ”10.2 er næste skridt i udviklingen, men ikke det sidste”. Holman er også ophavsmand til begrebet ”5.1”, der betragtes som det mindste antal højttalere i et surroundsystem.
Holman hævder endvidere, at højere samplingsfrekvenser ikke har en ”betydelig lytteeffekt, uden at der er installeret et antal diskrete højttalere, som øger det rummelige lydbillede hos lytteren”. Alt ifølge Holmans teorier.
Syv fronthøjttalere
10.2 indebærer hele syv fronthøjttalere foran lytteren og tre surroundhøjttalere bag sofaen samt to subwoofer-højttalere (undertiden tre subwoofere).
Hvorfor skal man have syv fronthøjttalere? Årsagen er, at rumopfattelsen af lyd hos mennesker er meget mere præcis foran lytteren en bagved. To af fronthøjttalerne er desuden placeret nærmere loftet i 45 graders vinkel, hvilket kan skabe et rummeligt lydbillede i højden.
Manglen på vertikal information har længe været anset som en af de største forhindringer for realistisk lydgengivelse. En hindring, som altså 10.2 skal klare.
Forskning i den menneskelige hørelse viser, at vi kan høre flere retninger end dagens systemer tillader. Vi anvender den direkte lyd til at lokalisere retningen af lydkilden og den reflekterende lyd til at opfatte størrelsen på lydkilden. Se også fakta boksen!
Ulemper
En svaghed med al surroundteknik er møbleringen, rummet behøver stor volumen og også gulvplads. Udover at placere otte højttalere i en cirkel rundt om lytteren, så skal to fronthøjttalere placeres på væggen, nær loftet i en 45 graders vinkel. Hertil kommer kabelføringen fra forstærkeren. Det bliver til meget kabel til alle højttalere.
Samtidig kan man frygte en kvalitetsforringelse med øgede surroundkanaler, især hvis prisen for et 10.2-anlæg skal sælges til samme pris som et 5.1-anlæg, med fem ekstra højttalere og yderligere en subwoofer.
Få film
Mens dette skrives er der kun én film tilgængelig, som anvender 10.2-foramtet. Det er en 30 minutters film, som hedder ”Seven Swans”. Der findes desuden kun et fåtal af forstærkere, som påstår at kunne levere 10.2 med egne sluttrin, eksempelvis Pioneer SC-09TX og Yamaha RX-Z11.
Tilgængeligheden til 10.2 er således stadig relativt begrænset, og i dag findes der kun to kommercielle systemer i New York. Det ene system er placeret i et musikstudie og det andet i et lytterum.
THX
THX-teknikken er oprindeligt et sæt regler, som fortæller hvordan biografer skal være indrettet rent teknisk og akustisk for at gengive filmen korrekt. THX-standarden findes også til hjemmebiografanlæg og kaldes så THX
Lidt forvirrende dukker begrebet THX også op på forhåndenværende surroundsystemer, blandt andet THX Surround EX, som variant af Dolby Digital EX. Licensspørgsmål lader til at ligge bag navneforvirringen.
10.2 – Audyssey
Bag 10.2 står – foruden ophavsmanden Tom Holman – også det amerikanske foretagende Audyssey, et Los Angeles baseret foretagende, som designer og udvikler innovativ lydteknik og produkter til musikentusiaster.
Virksomhedens rødder findes i forskning og udvikling, og man løser også problemer med lyd og musik, således at det bliver en eksakt gengivelse af indspillet musik, film eller live-optræden. Audysseys teknik findes i mobiltelefoner, hjemmebiografhøjttalere, tv-apparater, højttalersystemer og biler. I hjemmebiografsammenhæng er Audyssey mest kendt for deres system til rumkorrektion, som findes i mange moderne hjemmebiografforstærkere. Lydstudier og biografer anvender også Audysseys teknologi.
Audyssey løser de grundlæggende problemer med lyden, som topper i lydniveauet eller dårlig lydkvalitet ved lave lydniveauer. Man beskæftiger sig også med videnskaben om psykoakustik, akustisk signalbehandling og komplekse matematiske algoritmer.
Virksomheden graver også i mere komplicerede problemer med lyd, for eksempel hvordan rumakustikken påvirkes af møbler, vægge og vinduer, og hvordan man kompenserer for små højttalere, som begrænses af fysikkens love. Audyssey hævder, at der tre faktorer, som er nødvendige for en realistisk lydgengivelse.
1. Frekvensomfang
2. dynamisk omfang
3. korrekt rumperception
Perception er ikke den eneste faktor, som spiller ind, ifølge Audyssey. Fysikken i rumakustik til musik er godt kortlagt, og rummet er egentlig en forlængelse af højttaleren. Forskning har vist, at vi har stærke præferencer for retning, frekvensgang og ankomsttidspunktet for reflekteret lyd. Yderligere kanaler og surroundlyd er derfor nødvendige for at gengive disse komponenter.
Resultatet af 10.2 siger at være den mest engagerende og realistiske hjemmebiograflyd på markedet. Måske bliver det også en ny standard for surroundlyd.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer